Sygemeldt

Hvis du bliver syg, bliver du kontaktet af en jobrådgiver på Jobcentret senest 8 uger efter din sygemelding.

Du kan læse mere om reglerne for sygedagpenge på: Borger.dk

Når du er sygemeldt, vil kontakten med kommunen tage udgangspunkt i at støtte dig i at vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Allerede ved den første samtale lægger vi derfor sammen en plan for dit sygdomsforløb.

Du kan selv booke samtaler med din jobrådgiver – enten telefonisk, digitalt eller ved personligt fremmøde.
Det gør du ved at logge ind på Jobnet.dk med MitID. 

Information vedr. booking af samtaler med din jobrådgiver, finder du her: Booking af samtaler

I nogle tilfælde bliver du ikke kontaktet automatisk. Det kan for eksempel være, hvis din arbejdsgiver endnu ikke har anmeldt dit sygefravær. Du er dog altid velkommen til selv at kontakte os.

Når din arbejdsgiver har anmeldt dit sygefravær, kan du:

  • ansøge om sygedagpenge
  • udfylde et oplysningsskema til brug for din sag

Du udfylder via: Mit Sygefravær

Video med vejledning i brugen af Mit Sygefravær: Video