Indstillingsblanketter til Fritidspasordning

Fritidspasset gives efter indstilling fra en forening eller Musikskolen efter et vejledningsforløb. Der kan ansøges om 1) betaling af kontingent, 2) udstyr og 3) stævne/lejr.

1. Kontingent
I første omgang skal foreningen indsende en indstilling om betaling af kontingent. Indstillingen og den tilhørende samtykkeerklæring skal udfyldes af foreningen sammen med barnet/den unge eller dennes forælder, hvis barnet/den unge ikke er myndig.

2. Udstyr
Når et barn/en ung får betalt kontingent via Fritidspasordningen, kan der ansøges om betaling af det nødvendige udstyr. Det er foreningen, der indstiller barnet/den unge i samarbejde med dennes forælder, hvis barnet/den unge ikke er myndig.

3. Stævne/lejr
Når et barn/en ung får betalt kontingent via Fritidspasordningen, kan foreningen også indstille barnet/den unge til at få betalt ét stævne eller én lejr pr. år. Det skal være en lejr eller et stævne sammen med holdet og de daglige trænere/ledere. Det er foreningen, der indstiller barnet/den unge i samarbejde med dennes forælder, hvis barnet/den unge ikke er myndig.

 

4. Gensindstilling af kontingentbetaling
Når et barn/en ung tidligere har fået betalt kontingent gennem Fritidspasordningen og gerne vil fortsætte i samme forening, kan foreningen genindstille barnet/den unge. Det er foreningen, der genindstiller, med samtykke fra forælder, hvis barnet/den unge ikke er myndig.

Alle indstillinger skal sendes via Sikker Post (virk.dk) til Rikke Bjerre Sørensen på bibliotek@odder.dk eller afleveres til Rikke Bjerre Sørensen på Odder Bibliotek.

Se vejledning til hvordan du sender via Sikker Post (i pdf)