Værktøjer og gode råd til fundraising
Fundraising starter med et godt projekt
Fundraising handler i bund og grund om at overbevise andre om, at jeres idé er værd at investere i. Fonde støtter ikke aktiviteter for aktiviteternes skyld. De støtter projekter, der skaber værdi, løser udfordringer eller gør en positiv forskel for mennesker, fællesskaber eller samfundet.
Vi har samlet en række værktøjer, øvelser og gode råd, der kan inspirere og hjælpe jer på vej til at lykkedes med at rejse penge til jeres projekt.
Vi hjælper gerne
Kontakt os:
Katrine Ahlstrøm
Udviklingskonsulent. Ledelse & Udvikling
katrine.ahlstroem@odder.dk / 21324772
Anne Bendixen
Udviklingskonsulent. Ledelse & Udvikling
anne.bendixen@odder.dk / 29 76 30 50
Fondsrejsens trin 1: Idé og inspiration
Alle gode fondsprojekter starter med en idé, der tager afsæt i et reelt behov. Før I begynder at lede efter fonde, er det derfor vigtigt at have styr på jeres projekt, jeres målgruppe og den forandring, I ønsker at skabe. I denne fase handler det om at afdække udfordringer, muligheder og ønsker blandt jeres målgruppe. Hvilken forskel skal projektet gøre, og hvem skal det gavne?
Øvelse: Har I et stærkt projekt?
Et godt projekt er ofte:
- Samfundsrelevant og aktuelt
- Til gavn for en tydelig målgruppe
- Ambitiøst, men realistisk
- Bakket op af flere personer eller samarbejdspartnere
- Tænkt hele vejen igennem, også efter projektperioden
Det kan også være en god idé at spørge jer selv:
- Hvilket problem vil vi løse?
- Hvem skal få glæde af projektet?
- Hvorfor er projektet vigtigt netop nu?
- Hvordan skaber projektet værdi?
Øvelse: Lav en onepager
En onepager er en kort præsentation af jeres projekt på 1-2 sider. Den fungerer som et visitkort for projektet og kan bruges som udgangspunkt for dialog med fonde, samarbejdspartnere og andre interessenter.
En god onepager giver hurtigt overblik over projektets formål, målgruppe, aktiviteter, forventede effekt og budgetramme. En onepager indeholder typisk:
- En kort og præcis beskrivelse af projektet
- Projektets formål og den forskel, det skal skabe
- Målgruppe og dokumenteret behov
- Projektets aktiviteter
- Budgetramme og finansieringsbehov
- Kort information om organisationen bag projektet
- Kontaktoplysninger
Mange fonde efterspørger en kort projektbeskrivelse tidligt i dialogen, og her kan en gennemarbejdet onepager være et godt sted at starte.
Fondsrejsens trin 2: Projektmodning og planlægning
Når idéen er på plads, skal projektet modnes. Her arbejdes der med målgruppe, aktiviteter, partnerskaber, organisering, tidsplan og forventede resultater. Samtidig beskrives projektets økonomi og de effekter, der ønskes skabt.
Øvelse: Lav et budget, der er let at forstå
Budgettet er typisk det første, fonden ser på i en ansøgning. Derfor skal det være realistisk, overskueligt og tydeligt koblet til projektets aktiviteter. Det er vigtigt, at fonden hurtigt kan finde sig selv i budgettet, og at det tydeligt fremgår, om der søges hel eller delvis finansiering. Der findes mange budget-skabeloner online.
Inden I lægger budgettet, bør I blandt andet overveje:
- Andre finansieringskilder
- Eventuel medfinansiering
- Moms og driftsudgifter
- Hvordan projektet skal finansieres på længere sigt, læg evt. et driftsbudget.
Øvelse: Sæt det rigtige hold
Et godt projekt bliver sjældent løftet af én person alene. Fonde ser ofte på, om der står et kompetent og realistisk organiseret hold bag projektet, som kan føre idéen ud i livet. Det er en god idé tidligt at afklare, hvem der har ansvar for at drive projektet, for fundraising, økonomi, kommunikation og den daglige koordinering samt hvilke samarbejdspartnere, I har brug for.
Jo tydeligere det er, hvem der står bag projektet, og hvordan opgaverne er organiseret, desto lettere er det for en fond at have tillid til, at projektet kan gennemføres som planlagt.
Fondsrejsens trin 3: Fondsstrategi og ansøgning
I denne fase identificeres relevante fonde og puljer, som matcher projektets formål, målgruppe og aktiviteter. Projektet omsættes til en målrettet ansøgning, der tager afsæt i fondens kriterier. Målet er at skabe et tydeligt og troværdigt match mellem projektets idé og fondens formål.
Når ansøgningen er skrevet, kan det være en god idé at lade en person uden kendskab til projektet læse materialet igennem. Hvis vedkommende hurtigt kan forstå projektets formål, målgruppe og værdi, er I ofte godt på vej.
Øvelse: Find de rigtige fonde
Det rigtige match mellem fond og projekt er vigtigere end den perfekte ansøgning. Når I leder efter fonde, kan I blandt andet bruge fonde.dk, Google eller AI-værktøjer som Copilot, ChatGPT og Claude.
Start med at undersøge, hvilke fonde der støtter projekter som jeres. Odder Kommune giver gratis adgang til Fonde.dk, hvor I kan søge efter relevante fonde og oprette jeres egen fondsliste.
Når I vurderer en fond, kan I blandt andet kigge på:
- Om fonden støtter projekter som jeres
- Om projektet passer til fondens formål og værdier
- Om fonden tidligere har støttet lignende projekter
- Om det ansøgte beløb passer til fonden
Inspiration: Hvad skal den gode ansøgning indeholde?
Der findes ikke én rigtig måde at skrive en fondsansøgning på. Indhold, længde og bilag afhænger af den enkelte fonds krav. Derfor bør I altid tage udgangspunkt i fondens vejledning og ansøgningsskema.
En typisk fondsansøgning består ofte af
- et ansøgningsskema
- et kort resumé af projektet
- en projektbeskrivelse
- et budget og en finansieringsplan samt relevante bilag.
Gode råd: Skab en god dialog med fonden
Mange fondsansøgninger starter med en telefonsamtale. Derfor kan det være en god idé at tage kontakt, før I sender en ansøgning.
Fortæl kort: hvem I er, hvad projektet går ud på, hvem projektet er til og hvorfor projektet er relevant. Hør om projektet kunne være relevant for fonden.
Husk at fundraising også handler om relationer. Vær nysgerrige, lyt til fondens input og overhold de aftaler, I indgår.
Tjekliste: Sådan laver I god projektbeskrivelse
Lange projektbeskrivelser ikke er lig med bedre projekter. En god fondsansøgning gør det nemt for fonden at forstå, hvad I vil, hvorfor projektet er vigtigt, og hvordan I vil gennemføre det.
I selve projektbeskrivelsen vil det ofte være relevant at beskrive:
- Projektets baggrund og behov
- Formål og mål
- Målgruppe
- Aktiviteter og metode
- Tidsplan
- Organisering og ansvar
- Kompetencer og erfaring
- Samarbejdspartnere
- Evaluering og effekt
- Drift og forankring efter projektperioden
Fondsrejsen trin 4: Bevilling, dialog og læring
En fondsansøgning kan føre til både bevilling og afslag, men begge dele giver værdifuld læring. Ved bevilling kan projektet realiseres, og ved afslag kan feedback bruges til at forbedre projektet eller ansøgningen. Erfaringer fra dialogen med fondene kan styrke fremtidige ansøgninger og bidrage til at udvikle projektet yderligere.
Inspiration: Tilsagn eller afslag – hvad nu?
Når I modtager tilsagn om bevilling fra en fond er det en god idé at sende en tak til fonden, få afklaret de praktiske rammer for bevillingen og holde fonden orienteret undervejs i projektet om større milepæle, væsentlige ændringer i projektet eller justeringer af budgettet. Fonde ser ofte sig selv som samarbejdspartnere, og en åben og løbende dialog er med til at skabe tillid og gode relationer på længere sigt.
Har I fået afslag på en ansøgning er det værd at huske, at selv gode projekter får afslag. Kontakt eventuelt fonden og høre, om de kan uddybe beslutningen. Ofte kan feedback bruges til at styrke projektet eller ansøgningen, inden I søger andre fonde eller sender en ny ansøgning.
Fondsrejsen trin 5: Realisering og kommunikation
Nu skal projektet realiseres, så I kan skabe værdi for målgruppen. Samtidig er det vigtigt at kommunikere om projektets aktiviteter, resultater og fondens støtte, så projektet og fonden bliver synlig for både deltagere, samarbejdspartnere og lokalsamfund.
Øvelse: Fortæl om jeres projekt
Fonde og samarbejdspartnere vil ofte gerne følge projektets udvikling. Del derfor vigtige milepæle, resultater og erfaringer undervejs. Det kan også styrke projektet at indsamle input, citater eller opbakning fra målgruppen og andre interessenter, så flere kan være med til at fortælle, hvorfor projektet er vigtigt.
Overvej:
- Hvem er projektets vigtigste interessenter?
- Hvor og hvordan kan vi fortælle om projektet?
- Hvornår og hvordan vil vi orientere fonden om projektets udvikling? Skal vi invitere dem ud?
- Hvilke historier eller resultater vil I gerne dele undervejs?
En åben og løbende dialog skaber ofte bedre projekter og stærkere samarbejder.
Fondsrejsens trin 6: Dokumentation og evaluering
Når projektet er godt i gang eller afsluttet, skal resultatet dokumenteres og evt. evalueres. Det er en god idé allerede tidligt i projektet at overveje, hvordan I vil følge op på resultaterne. Evaluering handler ikke kun om at dokumentere over for fonden, hvad der er gennemført, men også om at blive klogere på, hvilken forskel projektet har gjort.
Øvelse: Evaluering – er I lykkedes?
I behøver ikke gøre det mere kompliceret end nødvendigt. Start med at tage udgangspunkt i de mål, I har sat for projektet, og overvej, hvordan I kan se, om de er blevet nået.
Overvej fx:
- Hvilke mål og succeskriterier har I sat for projektet?
- Hvordan kan I dokumentere resultaterne?
- Hvilke erfaringer vil I gerne tage med videre?
- Hvordan vil I dele resultaterne med fonden, deltagere og samarbejdspartnere?
Nogle fonde har særlige krav til evaluering og afrapportering. Undersøg derfor altid fondens forventninger, så I kan planlægge evalueringen fra starten af projektet.