Odder Vandværk har fået endelig indvindingstilladelsen til deres nye kildeplads – Merkær Kildeplads med 3 nye boringer. Der er givet tilladelse til at indvinde 350.000 m3/år fra boringerne DGU nr.99.1980, 99.1981 og 99.1982. Vandindvindingstilladelsen meddeles for et tidsrum af 30 år.
Kildepladsen med de 3 boringer er beliggende på matr. nr. 46d Fillerup By, Odder, og har tilknytning til Odder Vandværk, Ulvskovværket.
Afgørelsen incl. bilag kan ses her
Klagevejledning
Vandforsyningsloven
I henhold til § 75 i vandforsyningsloven, nr. 1149 af 28.10.2024 kan afgørelsen inden 4 uger påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Afgørelsen kan påklages af ansøgeren, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet og af enhver med individuel væsentlig interesse i sagen.
Miljøbeskyttelsesloven
I henhold til § 91 i miljøbeskyttelsesloven, nr. 1742 af 22.12.2025 kan afgørelsen inden 4 uger påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Afgørelsen kan påklages af landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 100, og af lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt Odder Kommune, at de ønsker underretning om afgørelsen.
Klagefristen er den 31.07.2026
Klage over denne afgørelse, kan indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen, der findes på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges på med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Odder Kommune i Klageportalen. Når der klages, skal der betales et gebyr på 900 kr. for almindelige borgere og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis der ønskes fritagelse for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til Odder Kommune. Odder Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
For yderligere information om Miljø- og Fødevareklagenævnet henvises til hjemmesiden www.naevneneshus.dk .
Søgsmål
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter Miljøbeskyttelsesloven skal være anlagt inden 6 måneder fra offentliggørelsen, det vil sige inden den
04.01.2027.