Derfor indbyder vi til workshop i Bie-rummet på Egmonthøjskolen, Villavej 5 i Hou den 2. juni 2026 kl. 19-21 og den 10. juni kl. 19-21 i Væksthuset i Økologiens Have, Rørthvej 132 i Odder.
Planstrategi 2027 er den foroffentlige høring til den kommende kommuneplan. Det handler altså om, hvordan vi skal arbejde med emnerne i den næste kommuneplan.
De overordnede emner er:
- Byudvikling og bymidte
- Arkitekturpolitik og bevaring
- Det åbne land
Programmet for aftenen vil være:
- Velkommen
- Hvad er Planstrategi 2027?
- Introduktion til arbejdet med arkitekturpolitikke
- Introduktion til de overordnede emner, herefter workshop
Det vil være de samme emner, der berøres under hver workshop i Hou og Odder.
Workshoppen vil være inddelt i 3 stationer, hvor du kan komme med input til, hvordan Odder Kommune skal udvikles i den kommende planperiode fra 2029 til 2041. Ved hver station vil der være to fra forvaltningen, der guider jer ind i emnet.
Tilmelding til workshops
Da Odder Kommune er vært for en lille servering, vil vi gerne have din tilmelding senest den 28. maj 2026 for workshoppen på Egmonthøjskolen i Hou og senest den 1. juni 2026 for workshoppen i Økologiens Have i Odder til plan@odder.dk.
Husk at skrive, hvilket arrangement du melder dig til.
Vi glæder os til at se dig.