Markvandring og borgermøde i Saksild

Invitation til markvandring og borgermøde om lokalplanforslag i Saksild Nord

24sep

Odder Kommune inviterer til markvandring og borgermøde om det kommende lokalplansforslag nr. 3041 for området i Saksild Nord torsdag den 8. oktober 2026 kl. 16.00 – 18.30.

Mødet afholdes i to dele:

  • Markvandring - Gåtur i området hvor vi ser på projektets omgivelser og får en stedsfornemmelse.
  • Oplæg og spørgerunde - Her præsenteres og uddybes det aktuelle projekt. Der bliver mulighed for at udfylde spørgekort, som bruges i den sidste del af borgermødet.

Formålet med mødet er:

  • at informere om projektet og de planmæssige rammer for projektet.
  • at skabe åbenhed om processen.
  • at give mulighed for spørgsmål og input.

Arrangementet afholdes forud for den politiske behandling af lokalplansforslaget. Der træffes ikke beslutninger på mødet.

 

Program

16.00 Markvandring med en gåtur i området. (Vi mødes ved Kulturhuset)

16.40 Velkomst ved Odder Kommune. Spørgekort udleveres. Her kan deltagerne skrive spørgsmål og kommentarer, som indgår i den fælles dialog i plenum.

16.50 Præsentation af projektet ved udvikler og Odder Kommune.

17.20 Kort pause. Spørgekort indsamles.

17.30 Dialog i plenum med udgangspunkt i de indkomne spørgekort.

18.20 Status på den videre proces, tidsplan og afrunding.

18.30 Tak for i dag.

 

Praktiske oplysninger

Tid: Torsdag den 8. oktober 2026 kl. 16.00 – 18.30

Sted: Kulturhuset i Saksild

Af hensyn til lokalets kapacitet er tilmelding nødvendig. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Tilmelding til plan@odder.dk senest den 7. oktober 2026. Skriv gerne ”Borgermøde i Saksild” i emnefeltet.

Vi ser frem til en konstruktiv dialog om udviklingen af Saksild Nord.