Grøn Vækst i Odder – Gratis energioptimering og ESG-rapportering for lokale virksomheder

Vil din virksomhed i Odder sænke sit energiforbrug, styrke sin bæredygtighedsprofil og være på forkant med fremtidens krav?

Så har Odder Kommune et unikt tilbud til dig – helt uden egenbetaling.

Som en del af Odder Kommunes ambitiøse klimamål tilbyder vi nu gratis støtte til energioptimering og ESG-rapportering for optil 40 små og mellemstore virksomheder i kommunen. Initiativet er en del af pilotprojektet "Grøn Vækst i Odder", og målet er klart: At gøre den grønne omstilling let tilgængelig og konkret for det lokale erhvervsliv.

Hvad får din virksomhed ud af at deltage?

  • Gratis energioptimering
    Ud fra jeres nuværende situation giver vi konkrete anbefalinger til besparelser – både økonomisk og klimamæssigt.

  • ESG-rapportering gjort nemt
    Få hjælp til at dokumentere jeres indsats inden for miljø, sociale forhold og ledelse – et stigende krav fra både kunder og samarbejdspartnere.

  • Individuel rådgivning
    Få personlig sparring baseret på jeres energiforbrug, ambitioner og muligheder.

  • Overblik over tilskud
    Vi hjælper jer med at finde relevante tilskudsordninger og støttemuligheder, som kan finansiere jeres grønne tiltag.

  • Webinarer og løbende support
    Deltag i inspirerende webinarer og få adgang til eksperter, der følger jer hele vejen gennem processen.

Et gratis forløb – uden økonomisk barriere

Vi ved, at økonomi kan være en barriere – særligt for små virksomheder. Derfor er hele forløbet 100 % gratis. I skal ikke investere penge – kun tid og vilje til at handle.

Projektet er en pilot, som skal danne grundlag for en evt. bred udrulning til alle virksomheder i Odder Kommune. Som pilotvirksomhed får du yderligere hjælp og støtte, men skal til gengæld dele dine erfaringer med Kommunen og de øvrige deltagende virksomheder.

Løbende opfølgning og fleksibel indsats

Under hele forløbet får I adgang til viden og sparring – bl.a. om grøn markedsføring, adfærdsændringer og ESG-krav. Vi tilpasser forløbet løbende, så det matcher jeres behov og udvikling.

Klar til at tage næste skridt?

Tilmeld jer vores introduktionswebinar og hør mere om, hvordan din virksomhed kan blive en del af fremtidens grønne Odder:

www.streaam.dk/da/odder-kommune-webinar-pilotprojekt

Har du spørgsmål? Kontakt os gerne

Kontakt til Odder Kommune: anders.dam@odder.dk og telefon 20 90 53 54

Kontakt til support og yderligere information hos vores samarbejdspartner Streaam: www.streaam.dk, kontakt@streaam.dk og telefon 61 40 01 01.