Så kan du nu søge Innovationspuljen til et nyskabende, innovativt eller inspirerende initiativ, forsøg eller projekt. Det kan fx være en tværgående workshop om rekruttering af frivillige, en tværgående vidensdag med forskellige emner, et kursus for aftenskoler eller afprøvning af et innovativt projekt i en forening.
Det er Folkeoplysningsudvalget, der har lavet puljen og behandler ansøgningerne.
”Med innovationspuljen vil vi gerne give både foreninger og etablerede grupper bedre muligheder for at føre deres gode idéer ud i livet. Det kan være idéer, som er lidt skæve og som måske kræver lidt ekstra mod at sætte i gang. Med puljen kan vi hjælpe med en økonomisk støtte og vi håber dermed på, at flere får lyst til at prøve nye initiativer af”, siger Claes Jensen, der er formand for Folkeoplysningsudvalget.
Det er folkeoplysende foreninger eller selvorganiserede grupper og foreninger med en folkeoplysende struktur, der kan søge puljen.
Puljen er en engangspulje på 50.000 kr. og du kan læse mere om den her.