'Kandidatfesten' er DR's kommunalvalgspodcast, der klæder lytteren på til valget i hver kommune, og dykker ned i de emner, der fylder mest netop der.
I afsnittet om valgkampen i Odder Kommune kan du høre Rasmus Lind Bjerre (Liberal Alliance), Kresten Bjerre (Det Radikale Venstre), Niels Rosenberg (Det Konservative Folkeparti), Jens Winther (Moderaterne), Theis Rubinke Sørensen (Socialistisk Folkeparti), Lone Jakobi (Socialdemokratiet), Louise Louring (Venstre) og Niels Jacobsen (Enhedslisten) debattere.
Afsnittet beskrives sådan:
"I Odder Kommune er grøn omstilling, byggegrunde i de små byer og inklusion af børn med særlige behov til debat. DR har inviteret kommunens spidskandidater til at give deres bud på, hvordan Odder Kommune bør prioritere, og hvordan man kan løse nogle af de vigtigste udfordringer.
Kandidaterne diskuterer, hvor stort ansvar kommunen har for grøn omstilling og anlæg af energiparker ved for eksempel Torrild. Og hvor meget indflydelse borgerne egentlig skal have, når og hvis der skal etableres nye energianlæg.
Spidskandidaterne debatterer også, om der skal udstykkes flere byggegrunde i de små byer for blandt andet at tiltrække flere borgere. De er uenige om, hvorvidt der er behov for flere boliger i byer som Hundslund, Saksild og Assedrup.
Endeligt diskuterer spidskandidaterne, hvordan børn i specialklasser bedst kan hjælpes ud i Odder Kommunes almindelige klasser, og hvad der kræves for en vellykket inklusion."
Lyt til afsnittet om Odder Kommune