Odder Kulturforening uddeler hvert år støtte i 2 ansøgningsrunder til kulturprojekter i hele Odder. Nu åbner første ansøgningsrunde i 2026, og bestyrelsen i Odder Kulturforening opfordrer alle med et projekt til at søge - ansøgningsrunden er nemlig for alle typer af projekter, og den afsluttes med et uddelingsmøde for medlemmer.
Ansøgningsrunden er åben:
Søndag d. 1. februar til og med søndag d. 1. marts 2026
Læs mere om ansøgningskriterier og find ansøgningsskemaet på Odder Kulturforenings hjemmeside her
Uddelingsmøde for medlemmer og generalforsamling d. 16. marts
Mandag d. 16. marts kl. 19 inviterer Odder Kulturforening til uddelingsmøde for medlemmer. Her præsenterer ansøgerne til årets første ansøgningsrunde deres projekter, og det er herefter Odder Kulturforenings medlemmer, der sammen stemmer og uddeler støtte.
Som en del af uddelingsmødet inviterer Odder Kulturforening også til generalforsamling.
Ansøgningsrunde med tema
2. ansøgningsrunde i 2026 bliver med et tema, som bestyrelsen i Odder Kulturforening stiller.
I 2025 var temaet "Mod til at skabe: børn, unge og kultur", hvor 3 projekter fik tildelt ialt 140.000 kr.
Læs mere her
Bliv medlem og hold dig opdateret
Det er gratis at være medlem i Odder Kulturforening. Som medlem modtager du nyheder fra foreningen om ansøgninger og uddelinger - og du har stemmeret til uddelingsmøderne.
Læs mere og meld dig ind på Odder Kulturforenings hjemmeside her