Odder Kommune udtager område til biogasanlæg af kommuneplan

Afgørelse om udtagelse af område til biogasanlæg ved Krogstrupvej af Kommuneplan 2025-2037

09jul

Odder Kommune har som myndighed besluttet at udtage et kommende biogasanlæg ved Torrild af kommuneplanen.

I juni tilbageviste Planklagenævnet kommunalbestyrelsens beslutning om at vedtage en lokalplan for det kommende biogasanlæg ved Torrild. Tilbagevisningen var begrundet i en manglende belysning af mængderne af trafik til og fra anlægget.

Det gjorde de med den bemærkning, at der også kunne klages over Odder Kommunes kommuneplan, hvor anlægget indgår som et tillæg, det der hedder kommuneplantillæg nr. 8.  Da tillægget på tidspunktet for nævnets afgørelse allerede var indarbejdet i Odder Kommunes kommuneplan, gav nævnet klager mulighed for også at klage over dette forhold i kommuneplanen. Det blev der gjort den 22. juni.

 

På baggrund af nævnets afgørelse vurderer forvaltningen, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at beholde rammen for biogasanlægget i kommuneplanen. Odder Kommune har derfor genvurderet klagen. Kommunen finder, at klagen gør at sagen skal genoptages, og klagen vil derfor ikke blive videresendt til Planklagenævnet.

 

Det betyder, at Odder Kommune ikke fastholder den del af Kommuneplan 2025-2037, der vedrører rammeområdet til biogasanlæg. Derfor går vi i gang med processen for at tage rammeområdet til biogasanlæg ud af Kommuneplan 2025-2037.