På scenen stod politikere fra 10 forskellige partier, som gennem debat og spørgsmål forsøgte at overbevise de mange unge om netop deres politiske budskaber.
Mange unge er i spil
På gymnasiet er der mere end 300 elever, der skal stemme til et folketingsvalg for allerførste gang.
Da ordstyreren spurgte, hvor mange der allerede vidste præcis, hvem de ville stemme på, rejste kun 15 elever sig op. Det efterlod masser af “frie stemmer” til politikerne.
Unge stemmer – når deres forældre gør det
Vidste du, at unge, der stemmer, ofte har lært det hjemmefra?
Når et ungt menneske skal stemme for første gang – som mange af gymnasiets elever gør til Folketingsvalget 2026 – kan det betyde rigtig meget, at forældre tager dem med i processen.
Forskning viser nemlig, at forældre spiller en afgørende rolle i, om unge vælger at stemme – ikke kun første gang, men også senere i livet. At tale om politik derhjemme, dele egne overvejelser eller tage dem med i stemmelokalet kan gøre en stor forskel.
Flere billeder fra valgarrangementet