Strategisk-fysisk udviklingsplan for Tunø er godkendt

19-03-2026

Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. marts 2026 den Strategisk-Fysiske Udviklingsplan for Tunø. Planen sætter retningen for, hvordan Tunø kan udvikle sig til et robust og levedygtigt ø-samfund – både nu og i fremtiden.

Familier fisker krabber på Tunø Havn

Udviklingsplanen har fokus på, at Tunø fortsat skal være et attraktivt sted at bo og leve for børnefamilier og erhvervsaktive, et sted turister har lyst til at besøge og vende tilbage til, og et sted hvor erhvervsdrivende og investorer kan se et potentiale. Samtidig er det et bærende princip, at øen bevarer sin unikke identitet med natur, ro og stærke fællesskaber.

Præsentation på Tunø

Den Strategisk-Fysiske Udviklingsplan blev præsenteret på Tunø lørdag den 21. marts for øens beboere, sommerhusejere og andre interesserede.

Der var desuden mulighed for at følge mødet online. Så snart livestreamet er arkiveret, så vil vi efterfølgende komme med et link til mødet. 

Bredt samarbejde bag planen

Planen er blevet til i et godt og konstruktivt samarbejde mellem beboere, fritidshusejere og erhvervsdrivende på Tunø, Odder Kommune, Destination Kystlandet, LAG Småøerne og Dansk Kyst- og Naturturisme. 

Du kan læse Strategisk-fysisk udviklingsplan for Tunø her