Dialogisk læsning er en dynamisk oplæsningsform, som bygger på en række bestemte teknikker, der kræver oplæserens bevidsthed om sin egen rolle og sine egne læsefærdigheder. I modsætning til almindelig læsning kræver dialogisk læsning, at børnene inddrages aktivt i læsningen gennem spørgsmål, genfortælling og samtale om bogens indhold og sprog.
Der findes en del canadiske og amerikanske forskningsresultater, som viser, at dialogisk læsning bidrager til at fremme børns udvikling af kommunikative færdigheder. Dialogisk læsning er bl.a. med til at udvikle børns ordforråd og narrative kompetencer, samt evner til at sammensætte ord og sætninger.
I Danmark
Dialogisk læsning er udsprunget fra USA i 1980’erne af den amerikanske udviklingspsykolog Grover J. Whitehurst. I Danmark er metoden blevet brugt af dagtilbud siden starten af år 2000. Dialogisk læsning blev udbredt til mange dagtilbud i forbindelse med Socialstyrelsens introduktion af Sprogpakken i 2010.
I Danmark er den nyeste og mest omfattende forskning Mary Fondens LæseLeg program fra 2011. LæseLeg er det første danske redskab, som kombinerer dialogisk læsning og en dansk pædagogisk praksis. I LæseLeg indlejres den dialogiske læsning samtidig i børnenes leg. Resultaterene viser bl.a., at børnene i deltagergruppen er blevet bedre til at kommunikere.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er en medfødt kompetence at lytte til læsning. Når barnet ikke er vant til at få læst højt, kræves det, at barnet skal lære at leve sig ind i et univers, der skabes af ord. Det kræver, at den voksne er tålmodig, målrettet og vedholdende. Når den voksne skaber trygge og hyggelige rammer for læsningen, giver det barnet gode betingelser for at lære at blive bogvant (Bröstrom, Stig; Jensen De Lopéz, Kristine og løntoft, Jette 2012).
Når målgruppen er sprogsvage børn er det en fordel at teksterne visualiseres, så børnene visuelt kan støtte sig til forståelse af teksternes indhold. Det er derfor en fordel at vælge billedbøger og pegebøger. Bøgerne skal indeholde både noget genkendeligt og noget nyt. Desuden skal sproget og indholdet udfordre og inspirere børnene til tænkning, samtale og leg.
Odder Bibliotek vil gerne indgå samarbejde med daginstitutionerne på dette område. Børnebibliotekaren vil f.eks. kunne holde oplæg om vigtigheden af læsning sammen med børnene for forældrene til et forældremøde, og/eller oplæg til sprogpædagogerne om nye bøger og udvælgelse af litteratur.
Forældreinddragelse har en stor betydning for et vellykket sprogarbejde. Sprogarbejde er en fælles indsats mellem hjem og institution. F.eks. kan institutionen opbygge et lånebibliotek hvor forældre kan låne en bog med hjem og arbejde videre med en bog, som børnehaven har arbejdet med.
De grundlæggende principper
De grundlæggende principper i dialogisk læsning er, at man læser en bog med en gruppe på højst fem børn. Bogen skal læses tre gange, og læses forskelligt hver gang. Man må gerne læse flere gange, hvis børnegruppen er børn, der skal læse dansk som andetsprog, eller børn med sprogforstyrrelser. Læsningen af en bog skal helst være færdig i løbet af en uge for at have den optimale effekt.
Den førende model for dialogisk læsning er inspireret af sprogpakkens model, samt af Århus Kommunes introduktion til dialogisk læsning (Jette Løntoft m fl. 2010).
Før læsningen
For at danne sig et billede af hvad man vil tale med børnene om og spørge ind til i historien, skal oplæseren læse bogen før den læses for børnene. Oplæseren udvælger fokusord, som man vil have særlig fokus på og betoner i læsningen. Oplæseren skaber en hyggelig og tryg ramme for læsningen. Det er vigtigt at have et fast sted, hvor læsningen kan foregå i fred og ro og uden at blive afbrudt eller forstyrret af andre.
Man kan udarbejde et boghæfte, som er forberedelse til samtaler med børnene om bogens indhold og sprog. Det kan f.eks. være at finde ti fokusord.
Under punktet forslag til litteratur kan du finde link til flere eksempler på boghæfter.
Første læsning: Introduktion af bogen
- Læs så vidt muligt bogen uden afbrydelse.
- Præsenterer bogen for børnene: Nævn først bogens titel, dernæst navnene på bogens forfatter og bogens illustrator. Vis børnene forsiden og bagsiden og tal om hvad bogen handler om, og hvad der står uden på bogen.
- Stil åbne spørgsmål til børnene om bogens udseende.
- Brug gerne genstande, som har en særlig betydning i historien. Genstandene kan børnene sidde med under læsningen.
Anden læsning: Samtale læsning
- Bogen læses igen. Nu må børnene afbryde læsningen.
- Aktiver børnene via spørgsmål.
- Arbejd med bogens fokusord.
- Lyt til børnene og vær åben for spørgsmål undervejs.
- Stop op og tal med børnene om det de er optaget af.
- Følg børnenes nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til deres interesser og vent på deres svar. Lyt til svarene og inddrag dem så vidt muligt i samtalen.
- Forklar de ord børnene ikke kender i forvejen og tilføj dem gerne ny viden.
- Gør børnene til medfortællere.
Tredje læsning: Fælles læsning
- Begynd med at opfordre et barn til at give et kort resume af bogens handling. Et andet barn til at fortælle om, hvad det har lært ved at være med til at læse bogen. Et tredje barn til at give bogen stjerner fra et til fem.
- For 5-6 årige kan bogsamtaler afsluttes med en bog-quiz.
- Hjælp børnene til at fortælle det, de kan huske, f.eks. ud fra billederne. Hjælp børnene til at sætte ord på fortællingen, hvis de ikke kan huske de rette ord og vendinger.
- Læsningen er vekslet mellem oplæserens oplæsning og børnenes legelæsning.
Efter læsningen
- Fortæl videre med børnene om historien. Kig på billeder sammen igen og genfortæl sammen.
- Leg historien med børnene med rekvisitter eller som rolleleg.
- Syng sange, sig remser, tegn og mal osv. som er relateret til historien.
- Byg videre på fortællingens forløb med genfortælling. F.eks. gennem forskellige former for samtale eller dramatisering af bogens handling.
- Brug de nye ord, som bogen indeholder - jo flere gange børnene hører ordene, desto større sandsynlighed er der for, at de husker dem, og selv vil anvende dem.
Følgende fire grundspørgsmål er udgangspunkt for bogsamtalerne. Spørgsmålene er formuleret af Aidan Chambers og på dansk af Moos & Vilelmsen (Jette, Løntoft m fl. 2009).
- Var der noget, du godt kunne lide i bogen?
- Var der noget, du ikke kunne lide i bogen?
- Var der noget, der undrer dig?
- Var der mønstre, du lagde mærke til? Var der noget, du kommer til at tænke på, som minder om andre bøger og film?
Følgende er boghæftets grundskabelon og indhold (Bröstrom, Stig; Jensen De Lopéz, kristine og Løntoft, Jette 2012).
Et boghæfte bygges på fire A4-ark og struktureres således:
Titel:________________________________________________________________
Forfatter:
Illustrator:
Boghæftets forside
Fokusord
Begynd altid med at spørge børnene om de kender ordet, og kan fortælle hvad ordet betyder.
- …
- …
- …
- …
- …
- ...
- ...
- ...
- ...
- ...
Side 1
Spørgsmål til bogsamtale
Fire grundspørgsmål for bogsamtale (Chambers 1993):
- Var der noget, du godt kunne lide i bogen?
- Var der noget, du ikke kunne lide i bogen?
- Var der noget, der undrer dig?
- Var der mønstre, du lagde mærke til?
- Var der noget, du kommer til at tænke på, som minder om andre bøger og film?
Samtaler om illustrationer
Kreative aktiviteter inspireret af bogen
Eventuelle sætninger til eftersigen:
- …
- …
- …
Side 2
Bogquiz
Husk fokus på sproglige elementer
- …
- …
- …
- …
- …
- ...
- …
- …
- …
- …
- …
- …
Boghæftets bagside
Det er en fordel at bruge Sprogpakkens understøttende sprogstrategier, når du læser dialogisk:
- Følg barnets interesse
- Brug åbnende spørgsmål
- Vent på barnets svar
- Fortolk og udvid, hvad barnet siger
- Hjælp barnet med at sætte ord på
- Forklar ord, baret ikke kender i forvejen
- Relater til noget, barnet kender
- Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen
- Ret ikke barnets fejl direkte
- Leg med sproget, når det er muligt.
Yderligere inspiration:https://youtu.be/MMLs_tXM6mQ
https://youtu.be/zZP-b99j148