Inspiration til sprogarbejde

Illustration af pil der rammer mål

Mål på småbørnsområdet:

At alle 0– 6-årige børn udvikler et alderssvarende og velfungerende talesprog samt viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Samt, at alle børn udvikler sig optimalt i forhold til opmærksomhed, samspil og kommunikation.

Derfor bestræber vi os på småbørnsområdet på:

  • At sundhedsplejen, dagplejen, dagtilbud, forvaltning og forældre i fællesskab sørger for at skabe en målrettet og sammenhængende sprog- og literacyindsats.

  • At sundhedsplejen, dagplejen og dagtilbud understøtter og understreger den betydning forældre har for deres børns sprog- og literacyudvikling ved løbende at tilbyde samarbejde, rådgivning og inspiration.

Illustration af elpære der lyser op

At aktiviteter, som fremmer den sproglige udvikling, tænkes ind i alle hverdagens aktiviteter, temaer og arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

  • At der iværksættes en sprogvurdering af alle børn i alderen 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder med det formål at give forældre, dagplejere, pædagoger og lærere indblik i barnets sprogudvikling og forudsætninger for en god literacy-udvikling.

  • At resultaterne af sprogvurderingerne og den pædagogiske læreplan supplerer hinanden og danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats over for børnegruppen og det enkelte barn.

  • At sikre kompetenceudvikling hos medarbejderne, så de i endnu højere grad kan styrke børns sprog og forudsætninger for læring/læsning i skolen, herunder at de udvikler bevidsthed og viden om børns sprog og sammenhængen mellem tale- og skriftsprog.

  • At alle institutioner har en sprogansvarlig/sprogpædagog, der i samarbejde med dagtilbudsledelsen og de øvrige medarbejdere medvirker til et styrket fokus på sprog og sprogudviklende aktiviteter i hverdagen og i de øvrige læreplanstemaer.

  • At der er sammenhæng i sprogindsatsen mellem hjem, vuggestue/dagpleje, daginstitution og indskoling.

Illustration

 

Dialogisk læsning er en dynamisk oplæsningsform, som bygger på en række bestemte teknikker, der kræver oplæserens bevidsthed om sin egen rolle og sine egne læsefærdigheder. I modsætning til almindelig læsning kræver dialogisk læsning, at børnene inddrages aktivt i læsningen gennem spørgsmål, genfortælling og samtale om bogens indhold og sprog.

Illustration af forældre & barn der læser sammen

Der findes en del canadiske og amerikanske forskningsresultater, som viser, at dialogisk læsning bidrager til at fremme børns udvikling af kommunikative færdigheder. Dialogisk læsning er bl.a. med til at udvikle børns ordforråd og narrative kompetencer, samt evner til at sammensætte ord og sætninger.

I Danmark

Dialogisk læsning er udsprunget fra USA i 1980’erne af den amerikanske udviklingspsykolog Grover J. Whitehurst. I Danmark er metoden blevet brugt af dagtilbud siden starten af år 2000. Dialogisk læsning blev udbredt til mange dagtilbud i forbindelse med Socialstyrelsens introduktion af Sprogpakken i 2010.

I Danmark er den nyeste og mest omfattende forskning Mary Fondens LæseLeg program fra 2011. LæseLeg er det første danske redskab, som kombinerer dialogisk læsning og en dansk pædagogisk praksis. I LæseLeg indlejres den dialogiske læsning samtidig i børnenes leg. Resultaterene viser bl.a., at børnene i deltagergruppen er blevet bedre til at kommunikere.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er en medfødt kompetence at lytte til læsning. Når barnet ikke er vant til at få læst højt, kræves det, at barnet skal lære at leve sig ind i et univers, der skabes af ord. Det kræver, at den voksne er tålmodig, målrettet og vedholdende. Når den voksne skaber trygge og hyggelige rammer for læsningen, giver det barnet gode betingelser for at lære at blive bogvant (Bröstrom, Stig; Jensen De Lopéz, Kristine og løntoft, Jette 2012).

Når målgruppen er sprogsvage børn er det en fordel at teksterne visualiseres, så børnene visuelt kan støtte sig til forståelse af teksternes indhold. Det er derfor en fordel at vælge billedbøger og pegebøger. Bøgerne skal indeholde både noget genkendeligt og noget nyt. Desuden skal sproget og indholdet udfordre og inspirere børnene til tænkning, samtale og leg.

Illustration af forældre & barn der læser sammen

Odder Bibliotek vil gerne indgå samarbejde med daginstitutionerne på dette område. Børnebibliotekaren vil f.eks. kunne holde oplæg om vigtigheden af læsning sammen med børnene for forældrene til et forældremøde, og/eller oplæg til sprogpædagogerne om nye bøger og udvælgelse af litteratur.

Forældreinddragelse har en stor betydning for et vellykket sprogarbejde. Sprogarbejde er en fælles indsats mellem hjem og institution. F.eks. kan institutionen opbygge et lånebibliotek hvor forældre kan låne en bog med hjem og arbejde videre med en bog, som børnehaven har arbejdet med.

Illustration af bøger på bibliotek

De grundlæggende principper

De grundlæggende principper i dialogisk læsning er, at man læser en bog med en gruppe på højst fem børn. Bogen skal læses tre gange, og læses forskelligt hver gang. Man må gerne læse flere gange, hvis børnegruppen er børn, der skal læse dansk som andetsprog, eller børn med sprogforstyrrelser. Læsningen af en bog skal helst være færdig i løbet af en uge for at have den optimale effekt.

Den førende model for dialogisk læsning er inspireret af sprogpakkens model, samt af Århus Kommunes introduktion til dialogisk læsning (Jette Løntoft m fl. 2010).

Før læsningen

For at danne sig et billede af hvad man vil tale med børnene om og spørge ind til i historien, skal oplæseren læse bogen før den læses for børnene. Oplæseren udvælger fokusord, som man vil have særlig fokus på og betoner i læsningen. Oplæseren skaber en hyggelig og tryg ramme for læsningen. Det er vigtigt at have et fast sted, hvor læsningen kan foregå i fred og ro og uden at blive afbrudt eller forstyrret af andre.

Man kan udarbejde et boghæfte, som er forberedelse til samtaler med børnene om bogens indhold og sprog. Det kan f.eks. være at finde ti fokusord. 

Under punktet forslag til litteratur kan du finde link til flere eksempler på boghæfter.

Første læsning: Introduktion af bogen

  • Læs så vidt muligt bogen uden afbrydelse.
  • Præsenterer bogen for børnene: Nævn først bogens titel, dernæst navnene på bogens forfatter og bogens illustrator. Vis børnene forsiden og bagsiden og tal om hvad bogen handler om, og hvad der står uden på bogen.
  • Stil åbne spørgsmål til børnene om bogens udseende.
  • Brug gerne genstande, som har en særlig betydning i historien. Genstandene kan børnene sidde med under læsningen.

Anden læsning: Samtale læsning

  • Bogen læses igen. Nu må børnene afbryde læsningen.
  • Aktiver børnene via spørgsmål.
  • Arbejd med bogens fokusord.
  • Lyt til børnene og vær åben for spørgsmål undervejs.
  • Stop op og tal med børnene om det de er optaget af.
  • Følg børnenes nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til deres interesser og vent på deres svar. Lyt til svarene og inddrag dem så vidt muligt i samtalen.
  • Forklar de ord børnene ikke kender i forvejen og tilføj dem gerne ny viden.
  • Gør børnene til medfortællere.

Tredje læsning: Fælles læsning

  • Begynd med at opfordre et barn til at give et kort resume af bogens handling. Et andet barn til at fortælle om, hvad det har lært ved at være med til at læse bogen. Et tredje barn til at give bogen stjerner fra et til fem.
  • For 5-6 årige kan bogsamtaler afsluttes med en bog-quiz.
  • Hjælp børnene til at fortælle det, de kan huske, f.eks. ud fra billederne. Hjælp børnene til at sætte ord på fortællingen, hvis de ikke kan huske de rette ord og vendinger.
  • Læsningen er vekslet mellem oplæserens oplæsning og børnenes legelæsning.

Efter læsningen

  • Fortæl videre med børnene om historien. Kig på billeder sammen igen og genfortæl sammen.
  • Leg historien med børnene med rekvisitter eller som rolleleg.
  • Syng sange, sig remser, tegn og mal osv. som er relateret til historien.
  • Byg videre på fortællingens forløb med genfortælling. F.eks. gennem forskellige former for samtale eller dramatisering af bogens handling.
  • Brug de nye ord, som bogen indeholder - jo flere gange børnene hører ordene, desto større sandsynlighed er der for, at de husker dem, og selv vil anvende dem.

Følgende fire grundspørgsmål er udgangspunkt for bogsamtalerne. Spørgsmålene er formuleret af Aidan Chambers og på dansk af Moos & Vilelmsen (Jette, Løntoft m fl. 2009).

  1. Var der noget, du godt kunne lide i bogen?
  2. Var der noget, du ikke kunne lide i bogen?
  3. Var der noget, der undrer dig?
  4. Var der mønstre, du lagde mærke til? Var der noget, du kommer til at tænke på, som minder om andre bøger og film?

Følgende er boghæftets grundskabelon og indhold (Bröstrom, Stig; Jensen De Lopéz, kristine og Løntoft, Jette 2012).

Et boghæfte bygges på fire A4-ark og struktureres således:

 

Titel:________________________________________________________________

 

Forfatter:

 

Illustrator:

 

Boghæftets forside

 

Fokusord

 

Begynd altid med at spørge børnene om de kender ordet, og kan fortælle hvad ordet betyder.

 

  1. ...
  2. ...
  3. ...
  4. ...
  5. ...

 

Side 1

 

Spørgsmål til bogsamtale

Fire grundspørgsmål for bogsamtale (Chambers 1993):

 

  1. Var der noget, du godt kunne lide i bogen?

 

  1. Var der noget, du ikke kunne lide i bogen?

 

  1. Var der noget, der undrer dig?

 

  1. Var der mønstre, du lagde mærke til?

 

  1. Var der noget, du kommer til at tænke på, som minder om andre bøger og film?

 

Samtaler om illustrationer

Kreative aktiviteter inspireret af bogen

Eventuelle sætninger til eftersigen:

 

 

Side 2

Bogquiz

Husk fokus på sproglige elementer

 

  1. ...

 

Boghæftets bagside

Det er en fordel at bruge Sprogpakkens understøttende sprogstrategier, når du læser dialogisk:

  1. Følg barnets interesse
  2. Brug åbnende spørgsmål
  3. Vent på barnets svar
  4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger
  5. Hjælp barnet med at sætte ord på
  6. Forklar ord, baret ikke kender i forvejen
  7. Relater til noget, barnet kender
  8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen
  9. Ret ikke barnets fejl direkte
  10. Leg med sproget, når det er muligt.

 

Yderligere inspiration:https://youtu.be/MMLs_tXM6mQ 

                               https://youtu.be/zZP-b99j148

Illustration af hånd, understøttende sprogstrategier

Illustration af taleboble med ko, træ, bogstaver & figurer

De voksne retter børnenes fokus på temaet i hverdagens rutiner. Aktiviteterne planlægges ud fra konkrete mål og med udgangspunkt i temaet. Man kan f.eks. bruge SMTTE-modellen til at planlægge et tema.

Illustration af lup

I planlægning af tematisk sprogarbejde kan man integrere sprogarbejde i andre læringsmiljøer i daginstitutionen. Hermed kan man skabe forbindelse mellem de forskellige læreplanstemaer.

Overordnet set udgør tematisk sprogarbejde en god ramme for et alsidigt arbejde med sprog. Denne form for sprogarbejde er især kendetegnet ved at:

  • øge kvaliteten af læring ved målrettet strukturering
  • give barnet mulighed for eksplicit at lære om sprog
  • fokusere på enkelte sproglige områder
  • inddrage tidlige læse- og skriveforudsætninger
  • skabe en indholdsrig læringsramme for arbejdet med sprog
  • kunne forbinde de forskellige læreplanstemaer

Et tematisk sprogarbejde kan bestå af følgende: valg af temaplanlægningudførelse og forældreinddragelse (se vedhæftet ark om tematisk sprogarbejde).

Tema

  • Vælg et konkret og afgrænset tema. Temaet skal fange børnenes interesser. Tag udgangspunkt i hverdagens temaer, som f.eks. kost og køkkenting, eller kroppen.

Planlægning

  • Lav en plan for temaarbejdet, f.eks., at temaet skal vare to uger.
  • Planlæg aktiviteter dagligt.
  • Aktiviteterne kan tage udgangspunkt i den daglige struktur, f.eks. i forbindelse med samling, tur ud af huset, at være i forskellige funktionsrum osv.
  • Vælg aktiviteter der understøtter forskellige sproglige områder, som f.eks. kan være ordforråd, udtale, lytteforståelse, fortællinger, eller sætningsdannelse.

Udførelse

  • Opbyg en fast rutine omkring arbejdet med temaet, f.eks. en fællessamling med et fast ritual: start med en goddag sang/navneremse og afslut med en sang eller remse for at markere samlingens afslutning.
  • Børnene præsenteres for leg, genstande, sange osv.
  • Gentag de samme aktiviteter igennem forløbet.

Forældreinddragelse

  • Informer forældrene om temaet.
  • Sæt billeder op fra temaet.
  • Foreslå forældrene at tale om temaet derhjemme. 

Illustration af mor & barn

Den sproglige udvikling stimuleres af understøttende sprogstrategier.

Sprogstrategierne kan integreres i alle daglige samtaler og fungere som inspiration i forhold til den enkelte medarbejders pædagogiske refleksioner.

Illustration af hånd, understøttende sprogstrategier

  1. Følg barnets interesse
  2. Brug åbnende spørgsmål
  3. Vent på barnets svar
  4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger
  5. Hjælp barnet med at sætte ord på
  6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen
  7. Relater til noget barnet kender
  8. Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen
  9. Ret ikke barnets fejl direkte
  10. Leg med sproget når det er muligt  

Når sprogstrategierne inddrages i alle kommunikative situationer i løbet af dagen, skabes et godt fundament for et sprogstimulerende miljø i dagtilbuddet.

Sprogkasser:

Sprogkasser er specielt gode til tematisk sprogarbejde. En kasse eller kuffert fyldes med materiale, som kan understøtte et givent emne. Et emne kan fx være bondegården, badeværelset, tandlægen, grøntsager, farver - kun fantasien sætter grænser.

Kasserne kan indeholde: bøger, sange, symboler eller ting, massagehistorier, tegninger til at farvelægge osv. som omhandler emnet. 

Illustration af redskaber til sprogkasser

Bogkufferter:

En bogkuffert er naturligvis bygget op omkring en bog. Ud over bogen vil kufferten skulle indeholde symboler eller ting, som understøtter historien. Derudover kan kufferten indeholde fokusord til fortællingen.

Billede af kasse bogkufferten

Billede af liste over indhold i bogkufferten

Sangposer:

Sangposer bygges op på samme måde som bogkufferterne. Der tages blot udgangspunkt i en sang.

Billede af indhold i sangposer

Bogstavsposer:

Hver pose gør et bogstav konkret. Gennem rim og remser, sange og ting som begynder med det givne bogstav. Derudover kan posen fx indeholde billeder af de børn og voksne i dagtilbuddet hvis navne begynder med bogstavet.

Billede af indhold i bogstavsposer

Synonymrækker:

Synonymrækker kan bruges til at øge barnets ordforråd. Det er en billedrække af forskellige objekter, som bruges med det samme formål. Eksempelvis: ting vi sidder på, eller ting vi drikker af.

Billede af ting vi drikker af, kaffekop, drikkedunk, glas osv.