Tosprogede

Tosprogede børn - flygtningebørn

Det er en stor omvæltning for flygtningebørn og deres familie at starte i en institution. Ofte har hverken børn eller forældre kendskab til det danske sprog eller daginstitutionskultur. Derfor kan det være svært i starten, når alt er nyt. Dette kræver en ekstra indsats fra både forældre og personale for at komme ordentligt i gang.

Illustration af hånd i hånd

Det er vigtigt, at barnet hurtigt bliver trygt. Barnet skal hjælpes til at få overblik over hverdagens rytme. Det anbefales at have faste rutiner. Visualiser dages aktiviteter; samling, spisning, legeplads, garderober, toiletbesøg, håndvask osv. Dagens forløb skal være tydeligt for barnet.

Barnet har brug for at lære en masse ord for at kunne begå sig, og det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Det er vigtigt, at barnet hurtigt præsenteres for de centrale ord og begreber fra hverdagen. Vælg fokusord ud, som: ja, nej, jakke, sko, tørstig, sulten, spise, mælk, brød, mere, mad, ble, toilet, tisse, færdig, vaske hænder, ind/ud, legeplads, mor, far, synger, beder om, osv.

Metoder

Man kan vælge et tema til tematisk sprogarbejde for at afgrænse og målrette det sproglige arbejde. Det er vigtigt, at de voksne sætter ord på barnets oplevelser, og sætter ord på deres handlinger med barnet. F.eks. nu skal du have din jakke på! Du får den ene sko på nu, osv.

Dialogisk læsning er en god metode til at lære det danske sprog på. Vælg bøger med enkelte handlinger, f.eks. Pegebøger, eller Kaj-bøgerne af Mats Letén.

Når et tosproget barn skal lære dansk anbefales det, at pædagogen bruger længere tid på at arbejde meget konkret med indholdet i hver enkelt bog. Man kan f.eks. arbejde med førstehåndsindtryk af bestemte nye ord, f.eks. at tage frugter og grøntsager frem så børnene kan mærke, dufte, smage på og snakke om dem. Man kan tage på ture, som er med til at underbygge bogens indhold. Bøgerne må gerne læses mere end tre gange.

Illustration af åben bog med stjerner

Socialiseringsmønsteret inden for en bestemt kultur kan have påvirkning på børns sproglige udvikling. Dette kommer til udtryk på forskellige måder. F.eks. opfordrer kinesiske forældre deres børn til at gentage det, de siger. Japanske forældre lærer deres børn, at man ikke skal snakke så meget, da det ikke er velset (Bröstrom, Stig; Jensen de López, Kristine og Løntoft, Jette 2012).

Derfor skal vi være ekstra opmærksomme på de tosprogede børns kulturer, så materialer i arbejdet med dialogisk læsning tilpasses målgruppen. Det er vigtigt, at sproget i bøgerne giver mening for barnet. Sproget skal bruges som en del af den naturlige sammenhæng i barnets hverdag og bøgernes indhold skal give mening om børnenes egen verden.

Forældrene

Forældresamarbejde og forældreinddragelsen er særligt vigtig for at flygtningebørn kan tilegne sig dansk. Forældrene kan gøre en stor forskel på børns sproglige udvikling. Undersøgelser viser, at når et barn kender mange ord, klarer det sig bedre i skolen. Det forventes, at børn kan 10.000 ord inden de starter i skole. Derfor er det vigtigt, at formidle viden om den sproglige udvikling, så forældrene kommer tidligt i gang med det. Man lærer et sprog ved at bruge det, forældrene skal derfor tale meget med deres barn. Når man kan et ord på et sprog, er det lettere at lære det på andre sprog.

På hjemmesiden http://www.ltk.dk/sprog-er-en-gave kan man bl.a. hente en film, “Sprog er en gave fra mor og far”. Filmen viser pædagoger og forældre eksempler på, hvordan man kan støtte sit barns sprogudvikling. Filmen kan hentes på ni forskellige sprog (dansk, engelsk, somali, albask, tyrkisk, arabisk, urdu, kinesisk og polsk).

Århus Kommune har udarbejdet pjecen “Sprog og læsning - fælles ansvar”. Pjecen er oversat til arabisk, dari, engelsk, islandsk, kurdisk, pashto, polsk, somali, tyrkisk samt vietnamesisk. Følgende er linket til inspiration og formidling: https://aarhus.dk/borger/pasning-skole-og-uddannelse/tidlige-indsatser/read-sammen-om-laesning/

Vil du vide mere?

Du kan få flere oplysninger hos sprogpædagogerne i daginstitutionen. Du kan også finde information og inspiration på biblioteket, på følgende internetsider og i følgende publikationer:

http://sprogleg.dk

http://laeseleg.dk

http://www.ltk.dk/sprog-er-en-gave

http://lottesalling.dk

http://flygtning.dk/danmark

Aktive fortællinger, rim og remser - dialogisk læsning med børn af Lotte Salling.

(Dafolo 2012)

Dialogisk læsning i teori og praksis af Stig Bröstrom et al.

(Dafolo 2012)

Dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som andetsprog - lidt teori, meget praksis af Jette Løntoft et al.

Århus Kommune, Videnscenter for integration.

 

At være tosproget defineres således i Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven:

Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.

En bredere definition er; “at tosprogede børn er børn, der i det daglige møder og har brug for to eller flere sprog” (Holmen 2016). 

Sidstnævnte definition indeholder i højere grad de mange variationer af to/flersprogethed, som pædagoger og lærere møder i det daglige arbejde. Det afgørende er, at personalet er opmærksomme på det enkelte barns særlige sproglige forudsætninger, og at der tages hæjde for dette før sprogarbejdet påbegyndes.

Lovgivning

Bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog kan læses på følgende link:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183352

Intersprog

Den tosprogede elevs dannelse af sproglige hypoteser og afprøvninger af disse resulterer i et mellemsprog, som kaldes intersprog. Intersproget har sine egne regler og forandrer sig i takt med, at barnet får nye sproglige erfaringer. At eleven laver afvigelser eller fejl er et naturligt udtryk for, at eleven er i gang med at afprøve og justere sine sproglige hypoteser.

Intersprog kan inddeleres i tre faser:

  • ordindsamlingsfasen
  • udfyldningsfasen
  • Sofistikiseringsfasen 

ordindsamlingsfasen samler eleven på de indholdstunge ord, og udelader alt der kan undværes. Den mest almindelige sætningsdannelse består således af subjekt - verbum - objekt, f.eks. “Jeg fået bamse”.

sofistikeringsfasen arbejder eleven med kompleksifisering og nuancering af indholdet.

Det tager normalt to år at lære det mest basale, mens det tager fem-syv år at mestrer et nyt sprog så man uden videre kan tilegne sig ny viden på f.eks. dansk. Faserne skal ses som dynamiske, da den tosprogede elev lærer nye ord uanset hvilken fase han/hun er i.

Fællestræk

Uanset modersmål er intersprog karakteriseret ved tre kendetegn, det er:

  • systematisk
  • variabelt
  • dynamisk

 

Intersprog er systematisk idet hver elev opbygger egen systematik og regelmæssighed i sproget.

Intersprog er variabelt, hvilket betyder, at der kan forekomme både rigtige og forkerte former af det samme ord i en tekst. De samme sproglige træk i flere forskellige former kan findes på hvilket som helst udviklingstrin.

Intersprog er dynamisk, altså under stadig udvikling. Sproget ændres, når hypoteser be- eller afkræftes og møder nyt sprogligt input.

Det er almindeligt, at intersprog er fejlfyldt. For eksempel bøjer nybegyndere ofte et uregelmæssigt verbum efter de regelmæssige verbers mønser eller laver sætninger med verbet i infinitiv. Frem for at fokusere på fejlene som fejl, bør man betragte dem som udtryk for, at eleven er i gang med en læringsproces. Eleven lærer ord og grammatiske regler og prøver det af på omverdenen.

Man kan sammenligne intersproget med en trappe, man bevæger sig opad skridt for skridt, Alle, der har lært sig et andetsprog eller fremmedsprog, befinder sig på et eller andet trin på intersprogtrappen. De øvede er naturligvis højere oppe end nybegyndere, men kun de, der har sproget som modersmål, befinder sig øverst oppe.

 Kodeskift

Kodeskift anvendes som udtryk for, at en person anvender ord eller elementer fra ét sprog, når vedkommende taler et andet. Kodeskift betragtes ofte som sjusk eller dårligt sprogbrug men er i virkeligheden et udtryk for, at en person bevidst udnytter sit samlede sproglige repertoire. Det betyder, at tosprogede oftest kodeskifter, når de taler med en med samme sproglige baggrund, som de forventer, forstår kodeskiftet.

Kodeskiftet kan f.eks skyldes manglende kendskab til et ord/begreb på andetsproget, eller at et ord/begreb ikke findes på andetsproget. Et eksempel herpå kunne være det danske ord ‘hygge’, som er svært at oversætte (Højen 2009).

Transfer

Transfer anvendes som udtryk for, at en person, der taler flere sprog, ubevidst anvender udtale, grammatik eller ord fra ét sprog i tilegnelsen af et andet. Transfer går typisk fra det dominante sprog til det ikke-dominante, men kan også ses omvendt.

Indenfor det fonologiske felt vil transfer ofte give sig udslag i en accent, som er funderet i modersmålet. Morfologisk vil transfer f.eks. komme til udtryk i bøjningen af ord (eller mangel på samme), og syntaktisk vil sætningsstrukturen fra modersmålet måske afspejle sig i sætningskonstruktioner på dansk (Højen 2009).

Illustration af pige der går på trapper

Barnets modersmål vil altid have en særlig betydning da elevens identitet, familierelationer og følelsesliv er stærkt knyttet til det. Jo stærkere modersmålet - eller fundamentet - er, jo nemmere er det for eleven at tilegne sig andetsproget. Vejen til at lære godt dansk er nemlig at bygge ovenpå modersmålet. Ligesom med alt anden ny viden skal det nye sprog hænge sammen med den viden eleven har i forvejen.

Det særlige for tosprogede børn er, at sprogudviklingen forløber på to eller flere sprog. De behersker nogle sprogområder og har ord og begreber på det ene sprog, andre på det andet og nogle på begge.

Illustration af barn der taler to sprog

Fordele og udfordringer

Når man beskæftiger sig med tosprogede børns sprogudvikling, er det afgørende, at barnets sproglige kompetencer ikke holdes op mod en etsproget norm. Det tosprogede barn skal ganske vist opnå et sprogligt niveau på andetsproget, som gør, at det er i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb i en dansk kontekst, men dets udgangspunkt er et andet end tilfældet er hos etsprogede børn (Højen 2009).

Kognitive fordele ved tosprogethed

I en globaliseret verden er der naturligvis åbenlyse fordele forbundet med det at tale flere sprog. Endvidere peger undersøgelser på, at tosprogede har en større metalingvistisk forståelse end etsprogede. Det betyder, at deres sproglige opmærksomhed er skærpet, hvilket bla. vil være en fordel i tilegnelsen af andre sprog.

Disse kognitive fordele kommer også til udtryk på ikke-sproglige områder såsom i håndteringen af kompleks information samt i sortering af relevant information fra irrelevant information (Højen 2009).

Udfordringer forbundet med tosprogethed

For nogle tosprogede kan mulighederne for at lære et nyt sprog være udfordrede, hvis modersmålets dybde er begrænset. Med et manglende grundlæggende sprogligt fundament bliver indlæringen på andetsproget svært udfordret, og dermed kan kontakten til omverdenen samt deltagelse i det sociale liv blive begrænset af de manglende sproglige evner.

Som pædagog er det meget vigtigt at være opmærksom på den tosprogede barns sproglige progression. Selvom der er mange forskelligartede omstændigheder der gør at sprogtilegnelsen er en tidskrævende proces, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der sker en udvikling.