Udvikling 0 – 3 år

Det kan barnet

• Have øjenkontakt
• Bruge forskellige former for gråd til at udtrykke forskellige behov (f.eks. træt, sulten, våd).
• Kopiere simple mundbevægelser f.eks. at række tunge.
• Kan se på og følge personer og genstande med øjnene.
• Reagere på tale ved selv at lave pludrelyde.
• Bruge bagtungelyde og vokallyde samt kan gurgle bag i halsen (gry-gry, grrrr).
• Smile mere bevidst og socialt og besvare kontakt med sit smil.
• Kan mærke forskel på nære omsorgspersoner (f.eks. mor/far) og f.eks. gæster.
• Vise forventning f.eks. i forhold til at blive taget op.
• Dreje hovedet efter lyde og stemmer (ved 10-12 uger)

Sådan kan du støtte barnet 

• Hav øjenkontakt med barnet, når barnet ammer/giver flaske, når barnet ligger på dit skød, eller når det ligger på puslebordet og der er god tid til berøring og ´pludresamtale´.
• Gengæld barnets øjenkontakt - Øjenkontakten skal gives i kort afstand til det helt lille barn (25-30 cm væk).
• Lyt og giv dig tid til at lære barnets lyde at kende ved forskellige stemninger og situationer.
• Bevæg langsomt din tunge ud og ind af munden og se barnet gøre det samme.
• Barnet har brug for mange pauser i ´samtalen´. Barnet vender sit hoved væk, når det har brug for en pause og drejer hovedet tilbage, når det er klar igen.
• Prøv at gentage barnets pludrelyde. Derved viser du, at du ser og hører barnet og det er godt for barnets lyst til at kommunikere.
• Jo mere du taler med baret, nynner og synger for det, jo hurtigere vokser barnets sprog og lyst til at kommunikere.

Det kan barnet

• Eksperimentere med lyde og stemmestyrke.
• Pludre med grin og kluk (kurren) og vokaler f.eks. aaaaa, iiii og senere stavelser f.eks mmmmaaa, mimimi (vokalisk pludren).
• Pludre til nogen eller noget og lytte til en stemme i længere tid.
• Pludre med sig selv og udtrykke følelser med stemmen (glæde, vrede, ked af det).
• Studere den talendes læber. Kopiere mundbevægelser og lyde.
• Besvare blik med smil og pludren.
• Lede efter en lydkilde med øjnene.
• Vende hovedet væk, når det trænger til en pause.

Sådan kan du støtte barnet

• Leg med legetøj, der kan lave lyd f.eks. en rangle eller en bold med en klokke.
• Tal roligt og tydeligt til barnet.
• Brug børnetilpasset tale, hvor sprogmelodien og tryk på ordene overdrives kraftigt, hvor der er mange gentagelser og hvor der tales i korte sætninger.
• Sæt ord på, hvad det er, barnet hører f.eks. ”Nu kommer far. Hør hunden. Hunden siger vov vov” osv.
• Gentag barnets pludren og giv barnet tid til at svare dig, når I pludrer med hinanden. Udvid gerne med nye pludrelyde, så barnet kan udvide sit pludre-repertoire – husk at holde pauser, så barnet får tid til selv at prøve den nye lyd.
• Vær tydelig i din mimik og dine mundbevægelser.

Det kan barnet

• Lege med sin egen stemme og lave høje lyde og skrig.
• Begynde at pludre med flere stavelser (da-da, ma-ma og senere som lange lydkæder dadadadada, babababa eller mamamanånånå-nænænæ).
• Pludre med mere varierede og enslydende stavelser, som da–da, ba-ba, ma–ma.
• Kigge på den talendes læber og forsøge at efterligne lydene.
• Kombinere lyd, stavelse og betoninger, f.eks. gagy, mada.
• Gøre opmærksom på sig selv og påkalde sig opmærksomhed med lyde.
• Efterligne sprogets melodi med samme stigning og fald i lydstyrke og tonehøjde, som er karakteristisk for det sprog, barnet er omgivet af.
• Reagere på og anvende gestik, som at vinke, række armene frem osv.
• Forstå enkelte ord som ja, nej.
• Begynder at forstå turtagning – vi skiftes til at sige/gøre noget.
• Reagere på sit eget navn.
• Dele fælles opmærksomhed, hvor i sammen kigger på en genstand/person og derefter kigger på hinanden for at vise hinanden, at I ser det samme.
• Begynder at interessere sig for billeder.
• Barnet begynder at kunne imitere enkle handlinger og lyde.
• Begynder at kunne ryste på hovedet for nej og nikke for ja

Sådan kan du støtte barnet

• Undlad at bruge ´babysprog´ – det er en omvej for barnet, hvis det først skal lære, at et dyr hedder f.eks. missekat og derefter skal glemme ordet igen for at lære, at dyret egentlig hedder en kat.
• Sæt ord på det, du laver med barnet f.eks. Skal du have en ren ble? Af med strømpebukserne. Her er en ren ble.
• Hvis barnet siger noget, som minder om et ord, f.eks. ma ma, så vis, at du har forstået, hvad det prøver at sige og opmunter barnet ved at gentage det korrekte ord i en sammenhæng f.eks. Skal du have mad?
• Peg tydligt på det, du vil vise barnet.
• Se, hvad barnet ser på og sæt ord på. Bolden. Vil du have bolden?
• Brug gestus sammen med ord f.eks. vink og sig Farvel.
• Ræk armene frem mod barnet og sig, Vil du op?
• Kald på barnet med navn.
• Leg gi’ – ta’ lege. Sig Værs’go og ræk barnet sutten, eller et stykke legetøj. Sig Tak, når barnet giver dig tingen tilbage.
• Brug mange gentagelser og husk at opmuntre barnets små udspil.
• Brug rysten på hovedet og nik sammen med orderne nej og ja.
• Leg ”Titte – Bøh” lege, hvor du gemmer ansigtet bag hænderne eller en stofble og siger tit tit og efter kort tid kommer frem og siger bøhh.
• Lege ”Klappe – kage”, kildelegen ”Nu kommer der en lille mus” m.fl.
• Kik i små billedbøger/papbøger sammen. Der skal helst kun være en genstand per side. Peg på genstanden på siden og sig Hvad er det? En ko. Ja, en ko. Koen siger muuuh

Det kan barnet

• Bruge forskellige lyde – gerne høje skrig for at få den voksnes opmærksomhed.
• Kopiere lyd og dele af ord.
• Reagere med forståelse på mimik og gestik og kopierer disse.
• Forstå en del opfordringer f.eks. klappe og vinke.
• Vinke farvel uden opfordring.
• Forstå en del forbud, f.eks. nej, ikke røre og opfordringer, f.eks kom her.
• Genkende og imitere dyrelyde, muuh, miau, vov.
• Siger de første ord/meningsbærende lyde, f.eks. mor, far, mam (mad), nan (banan) ab (op).
• Interessere sig for simple billedbøger.
• Genkende navne på de mest almindelige genstande og personer og vende sig mod genstande og personer, hvis navne bliver brugt (mad, kop, far, bold).
• Begynde at pege på personer og ting.
• Kan følge pegning og begynder selv at pege. Nogle børn begynder at sige A det? (hvad er det?)

Sådan kan du støtte barnet

• Du kan vise, at du forstår dit barn ved at sætte ord på barnets intention – se på hvad barnet kigger på, peger på, eller prøver at sige f.eks. Der er bolden. Vil du have bolden? Der er farmor. Vil du op til farmor?
• Sætte ord på barnets handlinger; Hvis barnet f.eks. hopper på dit skød, kan du sige, Du kan hoppe, hoppe, hoppe, hoppe.
• Bruge stemme og handling synkront, sig f.eks. hiiiv, når du hiver barnets strømpe af.
• Synge fagtesange, som Lille Peter Edderkop, Klappeklappe-kage m.fl.
• Du kan bruge spørgeordet hvor f.eks. Hvor er katten? Hvor er Bastians sko?
• Anskaffe farverige føle/folde ud/pegebøger, og læg dem, så barnet kan nå dem.
• Huske at være nærværende, lyttende og at give barnet tid.
• Huske på, at barnet bliver forvirret, hvis det kommunikerer med dig og du ikke reagerer, fordi du er optaget af telefon eller tv.
• Være opmærksom på, hvis barnet ikke peger. Så kan du støtte det ved at sætte din hånd under barnets, mens I peger.

Det kan barnet

• Agere på simple opfordringer f.eks. Kan du finde bolden?.
• Genkende navne på mest kendte genstande, f.eks. sut, ske, bold, kat.
• Forstår flere ord og siger selv enkelte ord, f.eks. mad, mor.
• Kan sige lyde, der i tonefald meddeler tilhøreren noget, f.eks. Se, hvor spændende.
• Lave ´lyd-ord´, f.eks. pip pip, nen-nen, ba-bu, bum.
• Bruge ca. 18 ord.
• Sige de betydningsbærende ord (navneord/udsagnsord). f.eks. op, far, kører, danser.
• Interessere sig for billeder (billedforståelse).
• Udvælge og benævne enkelte genstande på billeder, f.eks. mor, vov, bil, bold, kop.
• Gentage nye ord (imitere).
• Begynde at sætte to ord sammen i små sætninger: op mor (jeg vil gerne op til dig mor), mere mad, av falder.
• Så småt begynde at forstå at noget er fraværende f.eks. at far er på arbejde, at hunden er ude i haven.
• Udpege enkelte kropsdele f.eks. arm, numse, øje, ører, mund.
• Kombinere ord og gestik f.eks. slår ud med armene og siger mor henne?

Sådan kan du støtte barnet

• Du kan starte små rollelege f.eks. give dukken mad, putte bamse, servere te, ringe til pizzabuddet osv.
• Du kan give barnet nye ord.
• Du kan gentage barnets udsagn i korrekt form men uden at rette barnet. Hvis barnet f.eks. siger ha nan kan du sige. Vil du have en banan? Her er en banan.
• Du kan sætte ord på følelser f.eks. Du er rigtig ked af det. Åh, du er ked af det. Kom op til far. Så trøster jeg dig. Eller, Ella er glad. Ella griner.
• Du kan sætte ord på bevægelser, når I f.eks. Hopper, gynger, rutscher f.eks. hoppe, hoppe, hoppe eller gynge, gynge.
• Du kan variere din stemme, så jeres samtale bliver mere spændende.
• Du kan imitere lyde i dagligdagen, f.eks. fuglen, der kvidrer, hunden, der gør, ambulancen osv.
• Du kan fortælle dit barn, hvad du laver f.eks. Far går lige ud henter et glas vand. Mor går lige på toilettet.
• Kigge på billeder af kendte ting og personer fra dagligdagen sammen med dit barn.
• Lade være med at sige Kan du sige….Det appellerer ikke til ligeværdig dialog.
• Give barnet tid til selv at færdiggøre ord og sætninger.
• Koncentrere dig om det, barnet fortæller. Du kan huske på, hvor svært det er at lære nye ord og at der skal rigtig mange gentagelser til.
• Du kan stille spørgsmål som Kan du finde bamse? Hvor er storebror henne?

Det kan barnet

• Begynde at bruge jeg, mig, du.
• Lytte, spørge og gentage.
• Begynder at ville have ord gentaget.
• Nemme rim og remser.
• Ord med fire stavelser.
• Bøje nogle ord f.eks. biler, hopper og begynde at bruge datid f.eks. kom.
• Bruger sproget til at uddybe og tydeliggøre legen. Barnet begynder at tænker højt f.eks. Nej, det må jeg ikke. Dukke smage?
• Kan bruge op til 600 ord. Navneord og udsagnsord er det almindeligste, men tillægsord, forholdsord, biord forekommer også.
• Føre en samtale og besvare spørgsmål.
• Skelne mellem køn – dreng/pige.

Sådan kan du støtte barnet

• Du kan læse og lege med rim og remser, f.eks. ”Okkergokker”, ”Nede i fru Hansens kælder”, ” Oppe i gardinerne”.
• Du kan selv lave rim og remser med ord, barnet kender fra sin hverdag, f.eks. Lise er så sød, hun spiser jordbærgrød, sut-prut-gummidut.
• Lad dit barn fortælle om sine tegninger.
• Du kan lave bøger med fotos af familien, barnets legetøj, dyr og oplevelser. De er gode at samtale udfra.
• Du kan læse lette bøger, f.eks. Lotte og Totte bøger dialogisk.
• Du kan inddrage barnet i de daglige gøremål og sæt ord
• på alt det, I gør.
• Du kan lære barnet grundfarverne, rød, gul, grøn og blå.
• Du kan lægge puslespil, spille billedlotteri og vendespil sammen med barnet.