5-6 år

Det kan barnet

  • Bruge op til 2.600 ord.
  • Leger med rim, remser og vrøvleord.
  • Benytte korrekt grammatik dog med undtagelse af uregelmæssig bøjninger (siger f.eks. gåede i stedet for gik).
  • Barnet kan fortælle historier med en rækkefølge og hvor slutningen er med.
  • Eftersige sætninger på mellem 10 og 15 stavelser (f.eks. Jeg leger meget tit med Mille og Magnus).

Sådan kan du støtte barnet

  • I kan lave puslespil, spille memory og spil med lette regler.
  • Lær barnet at sige sit navn, sit efternavn og sin adresse.
  • Snak om modsætninger f.eks. stor/lille, tyk/tynd,langsom/hurtig.
  • Stil spørgsmål med hv-ord, som opfordrer barnet til at svare mere end ja eller nej.
  • Leg 1000 spørgsmål til professoren f.eks. Hvad tænker jeg mon på. Det er et insekt. Den er rød med sorte prikker.
  • Lær barnet overbegreber eller kategorier; Snak f.eks. om, hvor mange slags frugter, der er. Eller spørg, Hvor mange slags fodtøj kender du?
  • Tal med barnet om det, I laver sammen. På den måde vokser barnets ordforråd.
  • Lad barnet fortælle om sine tegninger.
  • Hold pause, så barnet får plads til at sige noget. Som ´ny sprogbruger´ kan det tage lidt tid før man får fundet de rigtige ord og får dem sat sammen til en længere sætning.
  • Tal med barnet om, hvad I skal lige om lidt og hvad I lavede sammen i går. På den måde styrkes barnets ordforråd, hukommelse og det får mulighed for at bruge lange sætninger og grammatik.
  • Læs bøger sammen med barnet og lad barnet være medfortæller. Du kan læse om metoden Dialogisk Læsning her
  • Leg med rim og remser. Her bliver ords endelser tydelige f.eks. Oppe i gardinerne hænger appelsinerne. Vi kommer tit til at ´sluge´ ords endelser på dansk og
  • siger f.eks. gardinårn, appelsinårn. Det gør det sværere for danske børn at lære grammatik.
  • Snak med barnet om, hvilken lyd et navn eller et ord begynder med f.eks. Simon, hvilken lyd begynder det med? Efter lidt øvelse kan barnet sige, ssssss.