Flersprogede elever

Definition (Hvem er flersprogede?)

At være flersprogede defineres således i Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven:
Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt
med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.
En bredere definition er; at tosprogede børn er børn, der i det daglige møder og har brug for to
eller flere sprog (Holmen 2006).
Sidstnævnte definition indeholder i højere grad de mange variationer af to/flersprogethed, som
pædagoger og lærere møder i det daglige arbejde. Det afgørende er, at personalet er
opmærksomme på det enkelte barns særlige sproglige forudsætninger, og at der tages højde for
dette før sprogarbejdet påbegyndes.

Lovgivning

Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog kan læses her.

 

Intersprog

Den tosprogede elevs dannelse af sproglige hypoteser og afprøvninger af disse resulterer i et
mellemsprog og kaldet intersprog. Intersproget har sine egne regler og forandrer sig i takt med, at
barnet får nye sproglige erfaringer. At eleven laver afvigelser eller fejl er et naturligt udtryk for, at
eleven er i gang med at afprøve og justere sine sproglige hypoteser.
Intersprog kan inddeles i tre faser: Ordindsamlingsfasen; eleven samler på de indholdstunge ord
og udelader alt, der kan undværes. Den mest almindelige sætningsdannelse består således af
subjekt, verbum, objekt, fx ”Jeg fået bamse.”
Udfyldningsfasen; er karakteriseret ved, at eleven begynder at inddrage adverbier, konjunktioner
og grammatiske bøjninger til sammenbinding af de indholdstunge ord.
Sofistikeringsfasen; Eleven arbejder med kompleksificering og nuancering af indholdet.
Det tager normalt to år at lære det mest basale, mens det tager 5-7 år at mestrer et nyt sprog så
man uden videre kan tilegne sig ny viden på dansk. Faserne skal ses som dynamiske, da den
tosprogede elev lærer nye ord uanset hvilken fase han/hun er i.

Fællestræk

Uanset modersmål er intersprog karakteriseret ved tre kendetegn:
• Det er systematisk; hver elev opbygger egen systematik og regelmæssighed i sproget.
• Det er variabelt; hvilket betyder, at der kan forekomme både rigtige og forkerte former af det
samme ord i en tekst. Samme sproglige træk i flere forskellige former kan findes på hvilket som
helst udviklingstrin.
• Det er dynamisk; altså under stadig udvikling. Sproget ændres, når hypoteser be- og afkræftes og
møder nyt sprogligt input.

Det er almindeligt, at intersproget er fejlfyldt. For eksempel bøjer nybegyndere ofte et
uregelmæssigt verbum efter de regelmæssige verbers mønster eller laver sætninger med verbet i
infinitiv. Frem for at fokusere på fejlene som fejl, bør man betragte dem som udtryk for, at eleven
er i gang med en læringsproces. Eleven lærer ord og grammatiske regler og prøver det af på
omverdenen. Man kan sammenligne intersproget med en trappe, man bevæger sig op ad skridt
for skridt. Alle, der har lært sig et andetsprog eller fremmedsprog, befinder sig på et eller andet
trin på intersprogstrappen. De øvede er naturligvis højere oppe end nybegynderne, men kun de,
der har sproget som modersmål, befinder sig øverst oppe.

Kodeskift

Kodeskift anvendes som udtryk for, at en person anvender ord eller elementer fra ét sprog, når
vedkommende taler et andet. Kodeskift betragtes ofte som sjusk eller dårligt sprogbrug men er i
virkeligheden et udtryk for, at en person bevidst udnytter sit samlede sproglige repertoire. Det
betyder, at tosprogede oftest kodeskifter, når de taler med en med samme sproglige baggrund,
som de forventer, forstår kodeskiftet.
Kodeskiftet kan fx skyldes manglende kendskab til et ord/begreb på andetsproget, eller at et
ord/begreb ikke findes på andetsproget. Et eksempel herpå kunne være det danske ord hygge,
som er svært at oversætte (Højen 2009).
Transfer
Transfer anvendes som udtryk for, at en person, der taler flere sprog, ubevidst anvender udtale,
grammatik eller ord fra ét sprog i tilegnelsen af et andet. Transfer går typisk fra det dominante
sprog til det ikke-dominante, men kan også ses omvendt.
Indenfor det fonologiske felt vil transfer ofte give sig udslag i en accent, som er funderet i
modersmålet. Morfologisk vil transfer fx komme til udtryk i bøjningen af ord (eller mangel på
samme), og syntaktisk vil sætningsstrukturen fra modersmålet måske afspejle sig
sætningskonstruktioner på dansk (Højen 2009).
Modersmålets betydning
Elevens modersmål vil altid have en særlig betydning da elevens identitet, familierelationer og
følelsesliv er stærkt knyttet til det. Jo stærkere modersmålet - eller fundamentet - er, jo nemmere
er det for eleven at tilegne sig andetsproget. Vejen til at lære godt dansk er nemlig at bygge
ovenpå modersmålet. Ligesom med alt andet ny viden skal det nye sprog hænge sammen med
den viden eleven har i forvejen.
Det særlige for tosprogede elever er, at sprogudviklingen forløber på to eller flere sprog. De
behersker nogle sprogområder og har ord og begreber på det ene sprog, andre på det andet og
nogle på begge.
Fordele og udfordringer
Når man beskæftiger sig med tosprogede børns sprogudvikling, er det afgørende, at barnets
sproglige kompetencer ikke holdes op mod en etsproget norm. Det tosprogede barn skal ganske
vist opnå et sprogligt niveau på andetsproget, som gør, at det er i stand til at gennemføre et
uddannelsesforløb i en dansk kontekst, men dets udgangspunkt er et andet end tilfældet er hos
etsprogede børn (Højen 2009).
Kognitive fordele ved tosprogethed
I en globaliseret verden er der naturligvis åbenlyse fordele forbundet med det at tale flere sprog.
Endvidere peger undersøgelser på, at tosprogede har en større metalingvistisk forståelse end
etsprogede. Det betyder, at deres sproglige opmærksomhed er skærpet, hvilket bl.a. vil være en
fordel i tilegnelsen af andre sprog.
Disse kognitive fordele kommer også til udtryk på ikke-sproglige områder såsom i håndteringen af
kompleks information samt i sortering af relevant information fra irrelevant information (Højen
2009).
Udfordringer forbundet med tosprogethed
For nogle tosprogede kan mulighederne for at lære et nyt sprog være udfordrede, hvis
modersmålets dybde er begrænset. Med et manglende grundlæggende sprogligt fundament bliver
indlæringen på andetsproget svært udfordret, og dermed kan kontakten til omverdenen samt
deltagelse i det sociale liv blive begrænset af de manglende sproglige evner.
Som underviser er det meget vigtigt at være opmærksom på den tosprogede elevs sproglige
progression. Selvom der er mange forskelligartede omstændigheder der gør at sprogtilegnelsen er
en tidskrævende proces, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der sker en udvikling.

INDSKOLING
Fokus på sprogbaseret undervisning
For tosprogede elever i børnehaveklassen er et bevidst og tydeligt sprogmiljø en nødvendighed;
ordforråd som en fast undervisningsaktivitet bør medtænkes i enhver sammenhæng.
Faste aktiviteter kan fx være:
• Ordtræer
• Dagens ord
• Dagens talemåde
• Ugens ordsprog
• Sjældne ord
• Synliggørelse af elevernes mange sprog
Anbefalinger til sprogbaseret undervisning i 0. klasse
• Arbejd med forforståelse af indholdet når en aktivitet, en opgave, et emne eller et tema startes
op.
• Arbejd med centrale ord og begreber forud for al tekstlæsning og andre aktiviteter.
• Overvej altid den enkelte elevs sproglige og kulturelle forudsætninger og hverdagserfaringer.
• Vær visuel ved introduktion til en ny højtlæsningsbog, et nyt emne, en ny leg eller lignende. At få
sat ord og billeder på har afgørende betydning for, om klassens tosprogede elever kan følge med i
undervisningen på trods af eventuelle sproglige udfordringer.
• Brug dialogisk læsning som metode.
Sprog og læsning i indskolingen
Når det kommer til at lære at afkode i begynderlæsningen har den tosprogede elev generelt ikke
sværere eller lettere ved at lære dette end en etsproget dansk elev. Den største barriere for den
tosprogede elevs læseudvikling er derimod det manglende ordforråd samt kulturel
samfundsviden.
Ordforrådets omfang er en væsentlig faktor for at kunne lære at indholdslæse – altså at forstå det
man læser. Hvis man ikke behersker det sprog, man lærer at læse på, er der stor risiko for, at
læsningen reduceres til en ren afkodningskompetence. Det er derfor vigtigt, at man som
underviser er ekstra opmærksom på, at træne de tosprogede elevers læseforståelse helt fra
begyndelsen af skoleforløbet.
Læseundervisning er også sprogundervisning
Det er vigtigt at huske, at for mange tosprogede elever er læseundervisningen også
sprogundervisning. Derfor bør man som underviser, når man vælger tekster til begynderlæsning
have fokus på:
• Udvikling af elevernes ordforråd og sprogfærdigheder.
• Indholdsforståelse og afkodning.
• Tydelige læsestrategier der styrker læseforståelsen.
For at sikre sig, at eleven ikke kun afkoder, men også forstår den læste tekst, er det en god øvelse
at lade eleven genfortælle tekster som en fast aktivitet.
I det hele taget er det vigtigt, at være opmærksom på alle begynderlæsningsteksters indhold.
Mange lærebogsmaterialer til den første læsning tager udgangspunkt i de etnisk danske børns
talesprogserfaringer og omverdensforståelse, og hvis man ikke er født og opvokset i Danmark, kan
det eksempelvis være svært at læse og forstå en tekst, der handler om en dansk børnefødselsdag.
Forud for enhver ny tekst bør man som underviser udvælge fokusord der bearbejdes, så man
sikrer sig, at eleverne kender betydningen af alle tekstens ord. Nationalt Center for Læseforskning
vurderer, at gode læsere skal kende betydningen af 80-90% af de læste ord, for at forstå teksten.
Anbefalinger i indskolingen
• Sikrer elevernes forforståelse, inden et emne startes op vha fokusord.
• Tænk altid læseprocessens tre faser: Før læsning, under læsning og efter læsning.
• Arbejd med centrale ord og begreber forud for al tekstlæsning og alle andre aktiviteter.
• Brug meningsfulde tekster, der hænger sammen sprogligt og har klare genretræk.
• Brug dialogisk læsning som metode.
• Tag afsæt i den enkelte elevs sproglige og kulturelle forudsætninger og hverdagserfaringer.
MELLEMTRIN
Sprog og læsning på mellemtrinnet
Når det kommer til læseforståelse på mellemtrinnet, viser undersøgelser desværre, at mange
tosprogede elever falder fra, hvis ikke der ydes en særlig indsats i forhold til indholdslæsning.
Mellemtrinnets sprog og tekster kan være en udfordring for tosprogede elever, da teksterne bliver
mere komplekse både indholdsmæssigt og sprogligt i forhold til syntaks, ordforråd og genre.
Sproget bevæger sig fra hverdagssprog til fagsprog, og eleverne går fra i indskolingen at skulle
lære at læse til at skulle læse for at lære. De skal på en og samme gang lære sprog, lære om sprog
og lære gennem andetsproget i alle skolens fag. Derfor er der stort behov for særlig sproglig
opmærksomhed i alle skolens fag, opgaver, aktiviteter og tekster.
Ligesom det gør sig gældende for de etsprogede elever, bør arbejdet med de tosprogede elevers
læseforståelsesarbejde tænkes i tre faser:
• En førlæsefase
• En underlæsefase
• En efterlæsefase
Afklar forforståelsen
Før enhver ny opgave, aktivitet eller tekst er det vigtigt at afdække og arbejde med elevernes
forforståelse. Forforståelse skal forstås bredt og inkluderer den viden og erfaring, som eleverne
går til tekstarbejdet med. Dette inkluderer ordforråd, genrekendskab, viden om emnet og viden
om verden.
Elevernes forforståelse kan afdækkes gennem en samtale, hvorudfra det bør vurderes, om
eleverne eksempelvis har brug for:
• Ordafklaringer
• Baggrundsviden
• Afklaringer om tekstens univers (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan,
hvorfor)
• Genfortælling af (fag)teksten
• Genreafklaring
Anbefalinger på mellemtrinnet
• Afdæk elevernes forforståelse inden arbejdet med nye emner, temaer, aktiviteter eller tekster
påbegyndes.
• Tænk altid i processens tre faser: Før-, under- og efter.
• Arbejd målrettet med at opbygning af et større, mere nuanceret og præcist ordforråd inden for
de temaer, emner og tekster der arbejdes med – i alle tre faser.
For gruppen af elever med et andet modersmål end dansk, er det afgørende at der arbejdes med
de tre faser, for at de får et optimalt udbytte af undervisningen. Men undersøgelser viser, at også
etsprogede elever har stort gavn af denne tilgang til undervisningen.
OVERBYGNING
Sprog og læsning i overbygningen
I overbygningen vil nogle tosprogede elever være nået et sprogligt niveau, der minder om
jævnaldrenes etnisk danske elevers niveau, mens andre vil opleve store udfordringer i mødet med
udskolingens fagsprog og -tekster. Derfor er det vigtigt at alle lærere arbejder målrettet med
sproget i deres fag.
Før enhver ny opgave, aktivitet eller tekst er det vigtigt at afdække og arbejde med elevernes
forforståelse. Forforståelse skal forstås bredt og inkluderer den viden og erfaring, som eleverne
går til tekstarbejdet med. Dette inkluderer ordforråd, genrekendskab, viden om emnet og viden
om verden.
Elevernes forforståelse kan afdækkes gennem en samtale, hvorudfra det bør vurderes, om
eleverne eksempelvis har brug for:
• Ordafklaringer
• Baggrundsviden
• Afklaringer om tekstens univers (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan,
hvorfor)
• Genfortælling af (fag)teksten
• Genreafklaring
For den tosprogede elevs udbytte og forståelse har især tilgangen i arbejdet med teksterne
betydning. Vær derfor ikke bekymret for at vælge vanskelige, men spændende tekster, men hold
fast i arbejdet med før - under og efter læsningsaktiviteter.
Anbefalinger i overbygningen
• Afdæk elevernes forforståelse inden arbejdet med nye emner, temaer, aktiviteter eller tekster
påbegyndes.
• Vælg tekster og lærebogssystemer, der består af genreklare teksttyper.
• Vær i klasseteamet bevidst om alle læreres rolle som sproglærere.
• Tænk altid i processens tre faser: Før-, under- og efter.
• Arbejd målrettet med at opbygning af et større, mere nuanceret og præcist ordforråd inden for
de temaer, emner og tekster der arbejdes med – i alle tre faser.
For gruppen af elever med et andet modersmål end dansk, er det afgørende at der arbejdes med
de tre faser, for at de får et optimalt udbytte af undervisningen. Men undersøgelser viser, at også
etsprogede elever har stort gavn af denne tilgang til undervisningen.
SPROGBASERET UNDERVISNING
Sproget i undervisningen spiller en dobbelt rolle. Dels er det gennem sproget, at eleverne tilegner
sig det faglige indhold og dels er det med sproget, at de lærer faget.
Alle fag har nogle fælles sproglige træk, men der er også specifikke træk som kendetegner de
enkelte fag og adskiller fagene fra hinanden. Det er derfor den enkelte faglærers opgave at kende
til sit fags sprog så undervisningen kan tilrettelægges derefter.
En sprogbaseret fagundervisning indeholder sproglige og faglige mål for elevernes læring og
kobler derfor faglig og sproglig progression.
Undervisningen går dermed både tæt på sproget og læringen i de aktiviteter, emner, temaer,
opgaver og tekster der arbejdes med, og på den måde har den både en kognitiv og sproglig tilgang
til læring.
Ved at arbejde systematisk med fagets særlige genrer, teksttyper, begreber og sproglige
konstruktioner tilegner eleverne sig fagfaglig læring som mentale ”kæder”, der hele tiden bliver
længere gennem den sprogbaserede undervisning.
LÆSNING
Den gode udvikling af tosprogede elevers sprog- og læsefærdigheder kræver i sig
selv ikke en anderledes sprog- og læsepædagogik end den, som etnisk danske elever
har brug for. Men den kræver en bevidst opmærksomhed på bestemte områder.
Tager man i undervisningen højde for og differentierer på disse områder, vil
tosprogede børn og unge kunne tilegne sig gode sprog- og læsefærdigheder som
deres etsprogede jævnaldrende.
Man må som underviser være bevidst om, at læringsvilkåret for tosprogede elever er anderledes
end for de etsprogede elever, der undervises på deres modersmål.
Den tosprogede elev skal i sin læring forholde sig til mødet med to sprog.
Eleven er så at sige på dobbeltarbejde i en mængde situationer, idet vejen ind i
undervisningen netop går gennem et andetsprog. Eleven skal på en og samme gang
lære sproget, lære om sproget og lære gennem sproget i al skolens undervisning –
også når det kommer til sprog- og læseudvikling. Det er et givent læringsvilkår for
eleven, og det fordrer, at underviseren forholder sig til nogle bestemte elementer i
det flersprogede læringsmiljø
Hvis tosprogede elever skal have mulighed for at klare sig på lige fod med etnisk danske
jævnaldrende, er tilegnelse af gode sprog- og læsefærdigheder
afgørende vigtig.
Undersøgelser viser, at mange tosprogede børn og unge er teknisk dygtige læsere, men ofte læser
uden at forstå indholdet. Når man ikke forstår, hvad man læser, hvorfor man læser og i det hele
taget ikke har en aktiv læseindstilling, kan man heller ikke tilegne sig ny viden gennem læsning.
Bevidst arbejde med læsestrategier er derfor særdeles vigtigt.
Forslag til læsning med tosprogede elever og svage danske elever.
• Lad eleven genfortælle noget af det, som allerede er læst.
• Læs nogle sider med eleven.
• Sørg for, at eleven under læsningen forstår ”nye” ord og begreber.
• Forklar evt. nye begreber i andre sammenhænge.
• Stil spørgsmål til teksten, som tjekker læseforståelsen.
• Lad eleven forudsige bogens videre handling.
• Brug læsekontrakten, og sørg for, at eleven altid skriver et referat af bogen.

Odder Kommune har som landets andre kommuner modtaget en del flygtninge og herunder
flygtningebørn. De børn, sammen med andre tosprogede børn, har krav på et undervisningstilbud
af høj kvalitet på linje med alle andre børn i samfundet for at sikre dem mulighed for at blive en
del af samfundets fællesskab. Det er vigtigt, at flygtningebørn og andre tosprogede i skolen bliver
modtaget af voksne, som forstår deres situation, og som kan være med til at sikre dem en tryg
begyndelse i deres nye omgivelser.
Odder kommunes modtagelsesmodel skal tilbyde flygtningebørn og tosprogede børn trygge
rammer, der giver dem mulighed for at få udbytte af undervisningen og for at indgå i de
fællesskaber, der eksisterer på skolerne.
Odder kommunes skolestruktur muliggør ikke, at der etableres modtagelsestilbud på alle skoler,
hvorfor alle tosprogede/flygtningebørn indskrives i Modtagecentrets Turboforløb på Parkvejens
skole, og følger herefter fasemodellen for modtageområdet.

Fasemodel

Fasemodel

3-faset model for indskoling og mellemtrin
Basisundervisning og undervisning i dansk som andetsprog (dsa) i Odder
Som det fremgår af ovenstående model organiseres basisundervisning og undervisning i dansk
som andetsprog (dsa) i tre faser. Den beskriver den gradvise overgang fra basisundervisning til dsa
i almen klasserne. De tre faser illustrerer tre forskellige måder at tilrettelægge læringsforløb,
organisere læringsmiljøer og tildele økonomi.
Til grund for organiseringen af basisundervisning og dsa ligger en række pædagogiske principper.
Den grundlæggende antagelse er, at børn og unges sprog og kompetencer udvikles i forskellige
kontekster.
• At basisundervisning varetages af medarbejdere med særlige kompetencer i korte
intensive forløb
• At hurtig indslusning til almen-undervisning forudsætter særlige kompetencer i almenundervisning/
SFO samt længerevarende fokus/støtte
• At elevernes læringsudbytte optimeres ved at anvende anerkendte metoder fra almenmiljø
og inklusionsområdet.
• At eleverne tilknyttes det skoledistrikt, hvor de er bosiddende
• At undervisning i skoledistriktet kan bidrage til at opbygge relationer, socialt sprog og
lokalkendskab.
• At indslusning bedst sker i hele forløb i fag – uden afbrydelser
Fase 1
Undervisningen i modtageklasse
Undervisningen følger fælles mål for dansk som andetsprog – basisundervisning, og organiseres
som sproglige turboforløb.
Undervisningen bygges op omkring følgende pædagogiske grundprincipper fra fælles mål:
”Ud fra kendskab til elevernes forudsætninger og behov kan læreren sætte fokus på centrale
sproglige aspekter og planlægge forskellige undervisningsaktiviteter i tilknytning hertil. Det er
vigtigt, at opøvelsen af de enkelte sprogfærdigheder foregår i en sammenhæng, som eleven
oplever som forståelig og vedkommende.
Tematisk arbejde giver mulighed for, at eleverne tilegner sig sproget i en meningsfuld helhed, at
de møder samme ordforråd flere gange i forskellige sammenhænge, og at de i høj grad kan
arbejde selvstændigt ud fra egne interesser. Samtidig giver det læreren mulighed for at
tilrettelægge aktiviteter, der giver eleverne forskellige udfordringer, afhængigt af hvor de er i
deres andetsprogstilegnelse.
Når det er muligt, bør der i dansk som andetsprog arbejdes sammenlignende sprogligt og
kulturelt, således at der bygges videre på de kundskaber, eleverne allerede har. Når
undervisningen relateres til det sprog, eleverne på forhånd behersker, har eleverne mulighed for
at udnytte deres viden. Hvor det er praktisk muligt, er det en fordel, at eleverne undervises i
grupper med fælles sprog, gerne i samarbejde med tosprogede lærere.
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne er sprogligt aktive og får lejlighed til at bruge deres
sprog og derved automatiserer deres sproglige kompetence. Ved at undervisningen struktureres,
så målrettet gruppe- og pararbejde bliver hyppigt tilbagevendende arbejdsformer, opnår den
enkelte elev mere sprogbrugstid.
Der arbejdes frem mod, at eleverne udvikler et medansvar for deres egen sprogtilegnelse. Det er
vigtigt, at eleverne gradvis får bevidsthed om forskellige arbejdsmetoder og tilegnelsesstrategier,
og at de i videst muligt omfang inddrages i planlægningen og er med til at fastsætte egne mål.”
Fase 2
Elever fra modtageklasse der vurderes klar til at indgå i en almenklasse, sluses ud på den
distriktsskole, hvor børnene er bosiddende.
Undersøgelser har vist, at særlige forløb, hvor ressourcepersoner og klassens lærere sammen
planlægger og gennemfører undervisningen har en optimal virkning på inklusion. Derfor tilknyttes
der de første 6 mdr. efter udslusning fra modtageklasse en co-teacher fra Modtagecentret.
Co-teachere er lærere, som har særlige kompetencer ift. dansk som andetsprog samt erfaring med
sprogbaseret undervisning og co-teaching som metoder. De danner broen mellem
modtageklassen og almenklassen i 6 mdr., og skal ses som en støtte det lærerteam og klassen som
helhed, der modtager en elev fra modtageklasse.
Hvad består et fase 2 co-teaching forløb af?
Co-teaching i forhold til et fase 2 forløb er en undervisningsform, hvor en almenlærer og en coteacher
fra modtagecentret på Parkvejens skole har fælles ansvar for planlægning og forberedelse,
gennemførelse og evaluering af sprogbaseret undervisning i alle fag for alle elever i en klasse.
Co-teaching (i denne sammenhæng) er således en praksis, der retter sig mod, at fremme den
sproglige udvikling gennem undervisning med særlig fokus på sprog, sprogbrug og
sprogbrugssituationer. Samtidig giver co-teaching mulighed for at udvikle både almenlærerens og
co-teacherens fagligheder.

Samarbejdet vil følge faserne i nedenstående model;

Fasemodel

1. Indledende samarbejdsmøde.
Kontraktering: Der laves aftaler for samarbejdet såsom organisering, ansvars- og
rollefordeling ligesom principper, spilleregler, værdier og normer for samarbejdet
fastlægges. Afslutningsvis drøftes forventninger, mål og succeskriterier mv.
2. Co-teacheren observerer i klassen
3. Pointer fra observation præsenteres for almenlæreren og planlægning af videre forløb
påbegyndes (Hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvornår?)
4. Fælles planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb (ud fra klassens
årsplan). Co-teacherne sparrer på den allerede planlagte undervisning med særlig fokus på
sprog. Denne fase kan gentages flere gange i forløbet.
5. Afsluttende evaluering på hele forløbet
Hvad er co-teaching?
Indledende
samarbejdsmøde
Observation
Præsentation af
pointer fra
observationer og
planlægning af
videre forløb
Planlægning,
gennemførelse
og løbende
evaluering af
undervisning
Afsluttende
evaluering af
forløbet
Co-teaching er en undervisningsform, hvor en lærer med specialviden og en almenlærer sammen
planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning i en klasse, hvor der både er børn med og
uden særlige behov.
Med co-teaching arbejder man målrettet ud fra en fælles grundforståelse om;
• At sikre læring for alle elever
• At have fokus på elevernes læringsudbytte
• At være optagede af relationernes betydning i samarbejdet, dvs man indgår respektfuldt
og åbensindet, er nysgerrig på andres perspektiver og sætter sig selv og egen praksis i spil
• At man arbejder kollaborativt undersøgende
• At man arbejder med læringsledelse på alle niveauer
• At man har et fælles værdisæt, der indebærer, at man arbejder målrettet for alle elevers
læringsprogression.
Co-teaching som metode kan karakteriseres ved;
Samtidighed: co-learning gennemføres samtidigt for de involverede lærere.
Afklaret forskellighed: det tilstræbes at drage nytte af hinandens forskellighed.
Fælles didaktisk proces: undervisningen planlægges, gennemføres og evalueres i fællesskab.
Aktiv rolle: alle deltagende lærere har en aktiv rolle i elevernes læreprocesser.
Diversitet som styrke: elevernes forskellighed søges håndteret så alle udfordres passende.
Fase 3
I fase 3 er der ikke længere støtte eller forløb fra modtagecentret. I denne fase tildeles hver
tosproget elev et antal timer til supplerende undervisning afhængig af behov og antal år i
almenklassen. Timerne til dsa støtte fordeles på klassens lærere eller en dsa ressourceperson og
anvendes mest fordelagtigt i almenundervisningen, til elevvejledning hvor elevens progression
drøftes eller til hjælp til forforståelse, nye begreber, læseforståelse mv.
Dansk som andetssprogsstøtte
Den enkelte faglærer skal støtte og udvikle de tosprogede elevers forståelse og brug af det danske
sprog som en integreret del af sin undervisning. For de elever, som har brug for ekstra støtte, kan
skolen tilbyde supplerende undervisning
Ifølge bekendtgørelsen i dansk som andetsprog kan den supplerende undervisning organiseres på
følgende måder:
• Som en dimension i den almindelige klasseundervisning ved undervisningsdifferentiering
eller ved tilknytning af en ekstra lærer.
• Som særlig tilrettelagt undervisning uden for den almindelige skoletid for elever med
behov for en mere intensiv udvikling af deres andetsprogskompetence.
• Som særlig tilrettelagt undervisning i undervisningstiden uden for klassens rammer, når
elevens sproglige behov forudsætter det.
Tværprofessionelt samarbejde
Har man som underviser i Odder Kommune brug for sparring eller vejledning i forhold til
undervisning af tosprogede elever, findes der på de fleste skoler ressourcepersoner med særlig
viden om området.
Er der et sprogbaseret co-teachingforløb i gang på skolen, kan det være en mulighed at søge
sparring hos co-teacheren. Og endeligt er det altid muligt, at henvende sig til tosprogskonsulenten
på Børne- og Familiecentret.

Som lærer kender man alt til vigtigheden af et godt samarbejde mellem skole og hjem. Et godt
samarbejde, der bygger på regelmæssig dialog, giver lærerne kendskab til familien og et bedre
kendskab til eleven. Det giver samtidig familien indsigt i skolens arbejde og hensigt. Et godt
samarbejde har ikke mindst stor betydning for det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Det
er ikke altid let at få etableret et godt samarbejde, og der kan især være udfordringer i skabelsen
af et sådant samarbejde med flygtningeforældre, hvorfor det er vigtigt at være særlig opmærksom
på dette.
Når der skal etableres et godt samarbejde med flygtningeforældre, er det generelt vigtigt at være
opmærksom på følgende:
God kommunikation – Det er vigtigt, at forældrene og skolens repræsentanter forstår
hinanden. Dette gælder ikke kun den sproglige del, som ofte kan klares ved hjælp af tolk,
men også forståelsen af den anden part ud fra den situation han eller hun befinder sig i.
Denne forståelse skabes i en dialog, der bygger på rummelighed og anerkendelse.
Italesæt det usagte - Det har stor betydning for en god dialog, at der tages højde for det
usagte og de uskrevne regler, som præger det danske samfund og dermed også folkeskolen.
Husk at disse familier ikke er vokset op i og med den danske skolekultur, så alt skal forklares.
Tal derfor om alt det underforståede såsom klassens og skolens traditioner/højtider (hvad
fejrer vi og hvorfor?), fødselsdage (hvad foregår der, er der voksne til stede, har man gave
med og pris på gaven?), udflugter (Hvor skal vi hen og hvad er formål med turen?). Hvis
forældrene ikke har forstået formålet og indhold i en aktivitet
Skab en inkluderende kultur – Sørg for at skabe en kultur, der indbyder til, at alle kan være
med.
Vis interesse, omsorg og anerkendelse – Vær opmærksom på højtider og på nyheder fra de
lande forældre og børn i klassen kommer fra, så du er forberedt på at tale om det.
Kom godt i gang med forældremøderne og det gode samarbejde
Der kan være mange bump på vejen i forsøget på at etablere og afholde forældremøder for
flygtningefamilier. Det følgende er derfor en lille liste med nyttige råd, som er gode at have ved
hånden:
• Det er vigtigt at sætte rigeligt med tid af til at få etableret den fornødne kontakt og
tillid til forældrene, da det ofte kan være tidskrævende. Når der sendes breve hjem,
følg da gerne op med en opringning, eller som minimum sikre dig, at eleven har
forstået brevets indhold og kan videreformidle hjemme. Vær forstående, men
insisterende.
• Brug en tolk. Hvis den sproglige kommunikation ikke fungerer, kan det være svært at
få skabt tillid og forståelse. Det er derfor en god ide at benytte sig af en tolk ved den
personlige kontakt med forældrene, dvs. ved de individuelle samtaler og ved de
fælles møder.
• Afhold møderne i lokaler med mødeborde, så alle kan se hinanden, i stedet for i et
klasselokale. Det kan være rart for nogle familier, at sidde så de kan se døren.
• Madlavning, børnepasning, kompliceret transport og manglende overskud i
hverdagen kan alle være faktorer, som kan forhindre forældre med
flygtningebaggrund i at møde op på skolen. Dette selvom de har et ønske om at ville
deltage.
TOLKESAMTALEN
Værdien af et godt forældresamarbejde kan ikke undervurderes, det gælder ikke kun for den
tosprogede elev. Det kan betale sig at gøre en indsats fra begyndelsen. Det inkluderer, at man
bruger tolk til formelle samtaler således, at man får en god og ligeværdig samtale.
Når man benytter tolk til en samtale, bør man følge vejledningen nedenfor:
Før samtalen
• Tolken bestilles hos Tolkecentret eller Tolkeservice
• Bestil og planlæg i god tid – gerne sammen med andre lærere, som har brug for samme tolk.
• Giv tolken oplysninger om opgavens karakter, så det er muligt for ham/hende at forberede sig.
• Orienter tolken om samtalens varighed
• Oplys forældrene om tolkens tavshedspligt
Under samtalen
• Læreren og forældrene skal sidde, så de har øjenkontakt. De skal tale direkte til hinanden – ikke
til tolken.
• Samtalen styres af læreren
• Tolken deltager ikke i samtalen – oversætter kun, med mindre andet er aftalt.
• Der tales i korte sætninger, men ikke i forsimplet sprog.