Hvis en elev har svært ved at lære at læse, kan det skyldes ordblindhed, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på en række kendetegn, som kan have sammenhæng med en ordblindeproblematik.
Kendetegn på ordblindhed i børnehaveklassen
● Vanskeligheder ved at rime betyder, at barnet har svært ved at forstå, at to ord er i “lydfamilie” med hinanden, selv om de ikke ligner hinanden i betydning, fx mand/spand, hus/mus, potte/måtte.
● Vanskeligheder ved at huske bogstaver eller tal.
● Vanskeligheder ved at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord (fx at finde ud af hvordan ordet “lur” vil lyde, hvis man fjerner det første bogstav “l”).
● Vanskeligheder med at huske ord.
(Kilde: Socialstyrelsen)
Kendetegn på ordblindhed i 1. klasse
● Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstaver til lyd og bogstavfølger til ord.
● Vanskeligheder med hurtigt at genkende hyppige ord til læsning.
● Vanskeligheder med stavning.
● Vanskeligheder med at lære tabeller og løse matematikopgaver.
(Kilde: Socialstyrelsen)
Kendetegn på ordblindhed i senere klasser
● Læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster.
● Vanskeligheder med at stave.
● Vanskeligheder med at formulere sig skriftligt.
● Vanskeligheder med at lære fremmedsprog.
● Nederlagsfølelse og evt. sociale problemer.
(Kilde: Socialstyrelsen)
Ordblindetesten
I folkeskolen er der mulighed for at stille diagnosen dysleksi helt ned til 3. klasse med Ordblindetesten. Testen kan tages af en læsevejleder eller en læselærer.
https://uvm.dk > ordblindetest.
https://ordblindetest.nu > vejleder.
Anbefaling omkring procedure vedrørende Ordblindetesten
Ved tegn på ordblindhed tager dansklæreren efter samråd med en læsevejleder/læselærer den indledende kontakt til forældrene. Hvis der er tegn på ordblindhed, og kriterierne for, hvornår Ordblindetesten kan bruges, i øvrigt er opfyldt, kan en læsevejleder eller en læselærer efter aftale med forældrene lave Ordblindetesten med eleven. Når Ordblindetesten er lavet inviteres forældrene til et møde med dansklærer og læsevejlederen/læselæreren, hvor testresultatet gennemgås, og eventuelle tiltag aftales.
I forhold Ordblindetesten henvises til vejledningen, som skal følges. Vær opmærksom på at vejledningen løbende opdateres. Af vejledningen fremgår det, at testen score passer med, at testen tages i forårsmånederne. Inden testen kan tages, skal en bemyndighedserklæring underskrives af forældrene.
Fra slutningen af 4. klasse har forældre et retskrav på, at deres barn kan blive ordblindetestet én gang i skoleforløbet.
Opfølgning på ordblindetesten
Når et ordblindetest er gennemført sammenfattes testresultatet i en ordblindescore, der placerer eleven i en af der tre grupper: Rød, gul eller grøn.
Rød gruppe = ordblind
Når en elev falder i gruppen ordblind, betyder det, at der skal tilrettelægges en læseundervisning, der tager udgangspunkt i denne vanskelighed. I testrapporten får man information om, hvorvidt elevens ordblindevanskelighed særligt er knyttet til hastighed eller præcision. Det er muligt, at resultatet fra ordblindetesten skal suppleres med yderligere tests, observationer fra undervisningen og elevens skriftlige arbejder for at få et mere uddybet billede at tilrettelægge undervisningen ud fra.
I forhold til elevens behov for kompenserende læse- skrivestøtte, er det vigtigt at undersøge, hvor handicappet eleven er, og derfor bør Ordblindetesten ofte suppleres med en tekstlæseprøve. Den kompenserende læse- skrivestøtte erstatter ikke læse- skriveundervisning. Arbejdet med den kompenserende læse- skrivestøtte skal ske i et samspil med undervisningen i læsning og skrivning og med den almindelige undervisning i alle fag.
Vær opmærksom på, at de elever, der er i rød gruppe, har ret til at gå til afgangsprøver på særlige vilkår med fx forlænget tid og mulighed for at bruge den kompenserende læse- skrivestøtte.
Gul gruppe = usikker fonologisk kodning
Når resultatet placerer eleven i gul gruppe, betyder det, at resultatet ligger i grænseområde mellem ordblindhed og ikke ordblindhed, derfor er vanskeligheden af samme type, som hvis eleven var kommet i rød gruppe dog ikke i samme grad. Yderligere test kan afdække andre vanskeligheder fx tekstforståelse, læsehastighed og ordkendskab. En placering i gul gruppe bør følges op af et forløb, hvor der arbejdes på, at den fonologiske kodning forbedres. Også her er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i testrapporten i forhold til, om resultatet skyldes lav hastighed eller lav præcision.
Hvis resultatet bunder i ordlæse- stavepræcision, bør der undervises i træning af afkodning og stavning.
Skyldes resultatet lav hastighed, bør man undersøge i hvilket omfang eleven læser og skriver i hverdagen, og hvis der er tale om, at det er mangelfuldt, bør der arbejdes med at motivere og understøtte eleven til at læse og skrive mere, så læsefærdighederne automatiseres, og hastigheden øges.
Undertiden bunder et testresultatet i gul gruppe i mangelfuld læseundervisning fx på grund af sygdom eller skole- lærerskift, og her kan en et særligt tilrettelagt læseundervisningsforløb muligvis rette op på en elevs usikre afkodning.
Grøn gruppe = ikke ordblind
Når testresultatet placerer en elev i grøn gruppe, betyder det, at eleven ikke har vanskeligheder med at anvende skriftens lydprincipper. Derfor bør det undersøges, om der er andre årsager til, at der har været en mistanke om ordblindhed, så der bliver fulgt op på de oplevede vanskeligheder.
Ordblinderisikotesten
Ordblinderisikotesten er en test til tidlig identifikation af elever i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Ordblinderisikotesten kan anvendes i slutningen af børnehaveklassen, i midten af 1. klasse og i slutningen af 1. klasse.
Ordblinderisikotesten er udviklet til brug af læsevejledere. Alle landets grundskoler har fået tilsendt direkte link og adgangskode til den hjemmeside, hvor testmaterialet kan downloades.
Vejledning til Ordblinderisikotesten:
https://uvm.dk/.../nov/161109-vejledning-til-ordblinderisikotesten.pdf
Undervisning af ordblinde elever i klassen
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet har udgivet ”Ordblindhed i Grundskolen”, som er et omfattende inspirationsmateriale. Omkring undervisning af ordblinde elever anbefales følgende undervisningsindhold, som kan bruges til at arbejde med i klassen:
1. Sproglige forudsætninger for læsning
Før man kan omkode fra tale til skrift og fra skrift til tale, må man arbejde med at forbinde talesproglige enheder (fonemer) og skriftsproglige enheder (bogstaverne) med hinanden. Arbejdet med fonologisk opmærksomhed bør inddrage bogstaverne, eftersom målet er at koble bogstav og lyd.
2. Undervisning i forbindelsen mellem bogstav og lyd
Direkte undervisning i skriftens lydprincipper er en velunderbygget metode til at lære elever at afkode. Hvis lydprincipperne skal give mening, skal eleverne begynde med de lydrette ord, hvor der ingen afvigelser er, og hvor eleverne derfor kan ”stole på” sammenhængen mellem bogstav og lyd. I undervisningen i lydprincipperne bør læreren også relativt tidligt undervise direkte i de hyppigste betingede lyde.
3. Undervisning i morfemer i læsning
Det er velkendt, at mange ordblinde elever med erfaringen kan opnå en delvis ordgenkendelse gennem genkendelse af betydningselementer/morfemer. Især det første rodmorfem kan blive et holdepunkt for en analyse af ordet.
4. Læseaktiviteter i sammenhængende tekstlæsning
Ordblinde elever kan støttes både i deres højtlæsning af sammenhængende tekst og i deres forståelse af teksten.
5. Undervisning i stavning
Ordblinde elever kan støttes i deres stavning ved at få direkte instruktion i at komme fra lyd til bogstav og fra lydfølger til bogstavfølger og ved at få direkte instruktion i alle morfemtyper. Desuden kan vedvarende læsning give ordblinde elever sikrere repræsentationer af ords stavemåde, og det kan støtte deres stavning af ord.
6. Undervisning i skriftlig fremstilling
Ordblinde elever vil ofte have færre erfaringer med at skrive sammenhængende tekster, fordi vanskeligheder med at stave og med at mobilisere ord har forhindret det. Hertil kommer måske en direkte undgåelsesadfærd som følge af mange nederlag. Derfor kan det være en fordel at bryde skriveprocessen op i overskuelige dele, hvor man bruger tid og giver direkte instruktion og mange eksempler på hver enkelt del. Desuden kan det være en hjælp, at eleverne skriver med lydstøtte og stavekontrol eller at de dikterer, da der så frigives noget energi fra stavning til strukturering af indholdet.
(Kilde: Ordblindhed i grundskolen- Et inspirationsmateriale, 2016, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)
Intensive kurser til ordblinde elever
Det anbefales, at ordblinde elever og elever, som i ordblindetesten placeres i gul gruppe tilbydes intensive kurser som supplement til den almindelige undervisning, hvor der er fokus på undervisning i skriftens lydprincipper. Det er vigtigt, at der i et intensivt forløb tilbydes undervisning 3 -5 gange om ugen i en længere periode. I Odder Kommune benyttes bl.a. VAKS-materialet til den særligt tilrettelagte intensive undervisning af ordblinde elever. Materialet kan benyttes fra 3. klasse. Undervisningen foregår individuelt eller på mindre hold.
Forståelsesvanskeligheder
Den meget enkle ligning for læsning er: Læsning = Afkodning x Forståelse. Altså omfatter læsefærdighed to hovedelementer. Det ene er afkodning, som er identifikation af de enkelte ord. Det andet er forståelse, hvilket betyder, at tekstens forestillingsindhold gendannes på basis af de afkodede ord.
Nogle elever med forståelsesproblemer kan have en uproblematisk afkodning ofte kaldet tekniske læsere. Disse elever behøver ikke hjælp til afkodningsdelen, men de har behov for hjælp til at forstå teksten. For at kunne forstå en tekst kræver det at eleven har:
● Et godt ordkendskab
● Evnen til at bruge sin forhåndsviden
● Evnen til at danne inferenser
● Kendskab til teksters genrer og struktur
● Strategier til at styre udbyttet af sin læsning.
Fra 4. - 5. klassetrin vokser kravene til sprogforståelse i læsning, og teksterne bliver mere komplekse. Derfor viser forståelsesvanskeligheder sig ofte, når eleven er på mellemtrinnet.
Alle elever skal undervises i læseforståelsesstrategier, men i særdeleshed de elever, der har problemer med det, skal undervises konkret i det.
Samtaler om læsning og skrivning støtter forståelsen. Metoder som dialogisk læsning, kooperativ læring og reciprok undervisning understøtter udviklingen af elevernes læseforståelse.
Læs mere om læseforståelse i afsnittet om læseforståelsesstrategier og på https://uvm.dk/publikationer/ressourcecenter-for-folkeskolen/laesning/2014-praksisrettet-publikation-laeseforstaaelse-og-faglige-laesekompetence
Elever med tekstforståelses-vanskeligheder kan have problemer med arbejdshukommelsen.
Arbejdshukommelse
Arbejdshukommelsen er af afgørende betydning for elevers læring. Arbejdshukommelse er kort fortalt den proces, der opstår, når vi tænker os om, repeterer, fordyber os og stiller spørgsmål. Arbejdshukommelsen forbinder tidligere viden og erfaring med informationer nu og her.
Det er i arbejdshukommelsen, at man fastholder ord og tekstdele, mens man tænker over dem og kobler dem med sin forhåndsviden, sit kendskab til teksters genrer, sin evne til at danne inferenser osv.
Hvordan understøttes arbejdshukommelsen:
● Kategorisering af informationer, sådan at de vigtige informationer fastholdes, og de ligegyldige adskilles
● Sæt ord på den rækkefølge en handling indeholder
● Brug billeder
● Giv ledetråde
● Repeter
● Hjernegymnastik
● Hovedregning, gåder, bogstav- talrækkefølger osv.
● Skak
● Forskellige notatteknikker
Læs mere om arbejdshukommelse på https://www.folkeskolen.dk/523988/arbejdshukommelse---fundamentet-for-boerns-laering
Den kompenserende læse- skrivestøtte
Den kompenserende læse- skrivestøtte er betegnelsen for læse- og skriveteknologier, der kan hjælpe med at læse tekster højt, tilbyde ordforslag eller skrive tekst, der siges. I Odder har alle elever en iPad, hvor kan man tilslutte oplæsningsfunktionen, og i Odder bruges lige nu den ordforslagsapp, der hedder Appwriter. Det betyder, at de elever, der har behov for at benytte den kompenserende læse- skrivestøtte, kan sidde med den samme iPad, som de øvrige elever i klasse, og det betyder samtidig, at elever med læse- skrivevanskeligheder kan være helt tæt på almenundervisningen.
Måler er, at elever med svære læse- skrivevanskeligheder lærer at anvende og acceptere den kompenserende læse- skrivestøtte som et hjælpemiddel i hverdagen, med henblik på at bevare eller genvinde lysten til at læse og skrive og få mulighed for at deltage i klassens undervisning på lige fod med de øvrige elever i klassen.
Når det besluttes, at en elev skal benytte den kompenserende læse- skrivestøtte skal det være i et tæt samarbejde med forældrene, og skolen skal sikre, at både eleven og forældre modtager instruktion i det på kurser eller workshops, sådan at der også kan støttes op om arbejdet fra hjemmet side. Endvidere skal skolen sikre, at elevens lærere understøtter elevens brug af den kompenserende læse- skrivestøtte i alle fag.
Det anbefales, at elever, der benytter den kompenserende læse- skrivestøtte, tilbydes løbende vejledning og opfølgning i forhold til at sikre, at teknologierne bruges bedst muligt og rigtigt opdateret.
I nogle klasser benyttes appwriter mere generelt af alle elever og af elever med andre former for læse- skrivevanskeligheder. Når der er tale om ordblinde elever, er det skolen ansvar, at den kompenserende læse- skrivestøtte fungerer i forhold til elevens ordblindeproblematik.
Vær opmærksom på, at de elever, der er i rød gruppe i ordblindetesten, har ret til at gå til afgangsprøver på særlige vilkår med fx forlænget tid og mulighed for at bruge den kompenserende læse- skrivestøtte.
Nota
Nota producerer lydbøger og tilgængelige tekster til læsehandicappede. Det anbefales at ordblinde elever og elever med andre handicaps fx ADHD og hjerneskade, der gør, at de ikke kan læse almindelig trykt tekst, tilmeldes Nota.
Forslag til handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder
