Literacy

Definition af begrebet literacy

Literacy er et omfattende begreb, og det defineres af på følgende måde af Nationalt Videncenter for Læsning:

”Literacy er menneskets kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn som fx bogstaver, tal, diagrammer, grafer, tegninger og billeder. En forudsætning for literacy er talesprog og pragmatisk forståelse.

Literacykompetencer udvikles gennem hele livet og tilegnes gennem vores sociale tilværelse og deltagelse i samfundet.”(Nationalt Videncenter for Læsning)

Literacy er som sagt et omfattende begreb, der indeholder en didaktisk hensigt om at skabe bedre forudsætninger for at anvende kommunikation. Literacybegrebet indeholder således flere ting:

  • Om skriftsprogstilegnelse, det at kunne læse og skrive.
  • Sprog udvikles i vores sociale tilværelse. Hvordan vi lærer gennem sproget, og hvordan sprogformer hænger sammen og samspiller.
  • Samspillet mellem flere modaliteter i multimodale tekster og sprogformer.

Udbredelsen af literacy-begrebet ses i det, vi taler om, at sprog og læsning er indbefattet i alle skolens fag, hverdags- og fritidslivet.

Kilde: Fibiger og Jørgensen (2016) “Tæt på Literacy”

For at få et enkelt indblik i literacybegrebet henvises til følgende en speeddrawing udført af Nationalt Videncenter for Læsning på baggrund af en artikel om literacy af sprogforsker Catherine Snow: https://youtu.be/jyrNZqL346U

 
 

Læsning – hvordan kan læsning forstås?

Læsningens formel
Læsning er en sammensat proces, hvis to hovedkomponenter meget forenklet kan beskrives som en formel:

Læsning = Afkodning X Forståelse

Læserens motivation er en vigtig faktor i forhold til en god læseudvikling.

Den interaktive læsemodel
L.C. Ehri har udviklet en interaktiv læsemodel med flere elementer. Modellen illustrerer læsning som en mere kompleks færdighed med flere aspekter og vidensformer, som eleverne skal udvikle og magte for at blive gode og kompetente læsere, og det nødvendiggør, at alle fag bidrager til at udvikle elevernes læsekompetencer. De enkelte komponenter i modellen skal ses i en sammenhæng, som interagerer med hinanden.

Den interaktive læsemodel

Den centrale meningsskabende funktion skal forstås som det centrale under læsning, som handler om at modtage og forstå information, mens øjet følger tekstens ord.

Viden om verden
 handler om at kunne aktivere forforståelse på baggrund af ens baggrundsviden, så man fx kan drage følgeslutninger (danne inferenser).

Viden om sprog handler om at læseren tolker ud fra syntaks (sætningsopbygning), semantik (ords betydning) og pragmatik (sprogets anvendelse i kommunikationssituationen).

Grafem – fonem kendskab eller bogstav-lyd kendskab handler om den egentlige afkodningsfærdighed. Dette element danner et væsentligt fundament under læsefærdighedens opbygning.

Ordkendskab handler om læserens ordforråd og ordbilledberedskab.

Hukommelse for tekst handler om læserens arbejdshukommelse og langtidshukommelse for at kunne huske det læste og at kunne trække paralleller til andre tekster, som læseren tidligere har læst.

Metabevidsthed handler om en aktiv læseindstilling og en bevidsthed om, hvornår man forstår det, man læser, og hvor man så at sige kan ”overvåge” sin egen forståelse.

Viden om tekster handler om kendskab til teksttyper og genrebevidsthed.