Den sproglige udvikling

Den tidlige udvikling

Børn fødes som små kommunikerende mennesker. Derfor er det vigtigt, at der allerede fra fødslen vejledes i, hvordan der kan skabes god kontakt mellem forældre og barn. Når der er skabt kontakt, spejler det lille barn de stimuli, som den voksne giver det.

Illustration af barn og forældre

I løbet af de første seks år lærer barnet at kunne bruge op til 10.000 ord, bøje ordene og bygge sætninger med dem. Børnene begynder også at bruge sproget til at komme i kontakt med andre, til at deltage i leg, og anden form for samvær. Endelig begynder børn at tænke med sprog, hvorved sprog bliver en kilde til forståelse og erkendelse.

Utilstrækkelige sproglige kompetencer er et relativt hyppigt fænomen, også hos børn uden fx hørenedsættelse, sansemotoriske udfordringer eller udviklingsmæssige forstyrrelser. Undersøgelser viser, at mellem 4 og 19 % af børn i dagtilbudsalderen har sproglige problemer, som kræver en form for opfølgende indsats (Bleses - Reference).

 Mangelfulde talesproglige færdigheder har en negativ indvirkning på børns trivsel og selvværd, fordi børn med et lille sprog kan have svært ved at udtrykke ønsker, følelser og intentioner samt ved at indgå i fællesskaber med andre børn og voksne.

Illustration

Arbejdet med sprog og tidlig literacy på småbørnsområdet tager udgangspunkt i en relationel og børnecentreret tilgang, hvor der tages afsæt i børns individuelle interesser og forudsætninger.

Illustration af arbejdet med sprog

Børn udvikler tidlig literacy i gode og nærende sociale interaktioner med voksne, der involverer dem i det virkelig livs anvendelser af skriftsprog. Eksempler på dette kan være, at kigge i bøger og på navnet på sutten, legeskrive på en tegning, læse et skilt på børnehavens dør eller skrive sit navn.

 

Engang havde mange den opfattelse, at små børn ikke var interesserede i sprog, før de selv kunne tale. I dag ved vi, at børn har stor viden om sprog og kan forstå rigtig meget, før de selv begynder at tale.

De første ord et barn kan forstå er typisk knyttet til nogle af de begivenheder, som barnet oplever ofte, f.eks. spisesituationen, puslesituationen, legesituationer, badesituationen, fordi rutiner gør det lettere for børn at forstå nye ords betydning

Det er ikke så lige til at forstå ord; Når en voksen peger på noget, f.eks. en hund, ved barnet ikke automatisk, at der med lyden ´hund´ menes hele dyret og ikke kun f.eks. hundens snude, det at den logrer, eller dens høje gøen.

De ord, som danske børn ofte forstår først, er dyrelyde (f.eks. miav), ord for mad og drikke, ord for lege og rutiner og mennesker, de tit er sammen med.

Det er svært præcist at sige, hvornår børn begynder at tale, men de fleste børn begynder at sige ord i perioden 12-18 måneder. Der er også stor forskel på, hvor mange ord danske børn kan bruge, når de er to år; Gennemsnitligt kan et barn sige ca. 250 ord, men der er nogle børn, som kan bruge op til 500 ord.

Det er vigtigt at være opmærksom, hvis en toårig ikke siger noget. I denne periode går de fleste børn ind i en ordspurt og kan lære op til 30 nye ord om ugen, hvis de voksne omkring barnet er opmærksom på at tilbyde ord og samtale om det, barnet oplever.

Piger er typisk en lille smule hurtigere end drenge om at lære ord, men drengene indhenter pigerne senere. De første ord, barnet siger, er typisk dyrelyde (f.eks. miav), mennesker, det kender, mad og drikke, dyrenavne, lege og rutiner, legetøj, ord for kroppen (f.eks. øje, øre, arm) og transportmidler.

Når børn lærer ord skal de kunne overføre deres viden om en genstand eller handling til andre lignende genstande og handlinger. Barnet skal f.eks lære, at hund ikke kun bruges om familiens egen hund men om alle hunde (hele kategorien hunde). Barnet skal også erfare, at lyden hund ikke kan bruges om alle firbenede dyr – at de hedder noget andet f.eks. får, ko, hest. Derudover skal barnet erfare, at hund ikke kun bruges om levende hunde, men også om hunden i bogen eller legetøjshunden. I denne, for barnet, noget forvirrende proces er der brug for voksnes støtte.

  • EKSEMPEL:
    • Når barnet f.eks. siger, ”Se hund” om hesten, kan vi sige, ”Ja, det er en hest. En stor hest. Hesten siger prrrr.” Barnet siger måske, ”hes”. Barnet skal bruge lidt tid på at lære at sige ordet og vi støtter barnet bedst ved at gentage barnets bidrag på den rigtige måde, ”Ja, en hest.”. Det er vigtigt, at vi ikke retter på barnet. Det kan nemlig føre til, at barnet mister lysten til at øve sig og det er skidt for den videre sproglige udvikling.

Når barnet har fået opbygget et solidt ordforråd, begynder det så småt at sætte ord sammen til små sætninger. Nogle af deres første sætninger lyder ofte som en sammensmeltning af flere ord f.eks.: “gernop” (Jeg vil gerne op). Hertil kan man sige: “Vil du gerne op? Kom du op til far” (mens man støtter handlingen ved at tage barnet op). Flere eksempler på de første sætninger kan være; “Mig ned”, “se hopper”, “mer anan” (mere banan), “au falder”, “a det” (Hvad er det?).

Særligt “Hvad er det?” er meget nyttig i forhold til at få flere ord; Ofte vil forældrene fortælle barnet, hvad det spørger til og så får barnet flere ord til samlingen. Når barnet er to til toethalvt, begynder det at opdage, at man kan bøje ord i ental og flertal f.eks. mange bil-er. Barnet begynder også at lære ord, som kan bruges til at beskrive verden (tillægsord) f.eks. hund lille. Stor bil.

Senere begynder barnet at bruge sætninger, der består af flere end to ord. Om barnet bruger lange, korte eller korrekte sætninger afhænger af, hvordan forældre og øvrige omsorgspersoner taler med barnet. Som voksen er det altid en god idé at bruge et så naturligt og varieret sprog som muligt.

Fra treårsalderen ligner barnets sprog mere og mere voksnes sprog. De har nu lært nogle af de mest grundlæggende grammatiske regler, som udbygges og nuanceres i løbet af de næste mange år. Der har vist sig at være en stærk sammenhæng mellem barnets mundtlige sprog og barnets vej ind i læsning og skrivning (Literacy).

Barnet fortæller.

Udover at lære sprogets lyde, ord og grammatik, skal barnet også lære at koble længere sætninger sammen til større sproglige forløb, så det kan fortælle om f.eks. begivenheder, der er sket eller skal ske. Man kobler sætninger sammen med bindeord (f.eks. og, så, som, fordi, da).

De fleste børn begynder så småt at bruge disse bindeord i treårsalderen, men det er først omkring fire- femårsalderen, at evnen til at konstruere længere sproglige forløb udvikler sig markant. Vi støtter barnets evne til at fortælle ved at give dem tid til, at fortælle færdigt uden at afbryde, ved selv at fortælle og ved at læse bøger med dem dialogisk (Link til sprogpakken.dk eller en anden fane???), så de hører mange forskellige og lange sætninger.

  • EKSEMPLER PÅ BRUG AF BINDEORD
    • Jeg legede med dukker og så legede jeg med biler og så skulle vi spise.
    • Jeg blev ked af det, fordi Eliza slog mig.