Sproglige vanskeligheder kan gøre det svært for børn at udtrykke sig forståeligt, men det kan talevanskeligheder også. Talevanskeligheder kan være dysartri, læbe-gumme-ganespalte, læsp, snøvl, stammen, og stemmevanskeligheder.
Dysatri.
Hos børn med dysatri fungerer de muskler, der er involveret i taleproduktion, ikke optimalt. Det kan skyldes en mangelfuld funktion i de områder af hjernen, som styrer talemuskulaturen eller i de nerver, der får musklerne til at bevæge sig. Måske hjernen og nerverne ikke har udviklet sig korrekt i fostertilstanden, eller måske der har været komplikationer under eller efter fødslen.
Dysatri opleves ofte sammen med lammelse eller spasticitet andre steder i kroppen, men optræder også isoleret. Børn med dysatri har en langsom, upræcis, slap eller anstrengt tale. Sådanne børn har brug for en talehørekonsulent, som vil arbejde på at gøre barnets tale mere tydelig og forståelig. Til tider er det også nødvendigt at indføre Tegn til Tale, billeder eller skriftlig kommunikation.
Læbe-gumme- og ganespalte
Børn der fødes med læbe-, gumme- og/eller ganespalte opdages som regel ret hurtigt efter fødslen. Fødeafdelingerne har faste procedurer for, hvordan familierne får hjælp med at håndtere de udfordringer det medfører. Børn med læbe-, gumme- og/eller ganespalte har brug for talepædagogisk bistand, indtil alle sproglyde er på plads.
Læsp
Læsp rammer typisk barnets /s/-lyde. Der findes flere forskellige typer læsp. Årsagen til læsp er, at barnet endnu ikke har udviklet en tilstrækkelig fornemmelse af tungens placering i mundhulen, når det skal sige /s/. De fleste børn lærer /s/ med alderen, når hjernen og tungens bevægelser modnes eller når der sker en udskiftning af fortænderne. Hvis et læsp ikke forsvinder, kan den lokale talehørekonsulent give forslag til øvelser, der er målrettet den type læsp, som barnet har.
Snøvl
Snøvl påvirker barnets taleklang, så det kan være svært at høre forskel på barnets sproglyde. Man skelner mellem åbent og lukket snøvl. Ved et åbent snøvl kommer der for megen luft ud gennem næsen under tale, mens der ved et lukket snøvl kommer for lidt luft ud gennem næsen. Snøvl kan forårsages af polypper, hævelser i næse og svælg, et unormalt ganesegl eller en skjult ganespalte. Årsagen til snøvl bør undersøges af en øre-næse-halsspecialist.
Stammen
Et barn der stammer, gentager måske stavelser, ord eller sætninger. Det kan også forlænge lyde eller sidde helt fast på ord eller lyde. Stammen optræder i forskellige grader fra lette gentagelser til blokeringer, hvor barnet synligt kæmper med at få ordene frem. Årsagen til stammen kendes ikke.
Stammen varierer både i grad og hyppighed sådan at barnet nogle dage taler flydende, mens det andre dage kan være næsten umuligt at tale. Mange små børn har perioder, hvor de gentager ord eller stavelser – særligt hvis barnet er ivrig for at fortælle noget spændende. Det er ikke nødvendigvis tegn på begyndende stammen hos barnet. Hvis barnet imidlertid stammer i en længere periode eller hvis barnets forældre er bekymrede over barnets ikke-flydende tale, bør der tages kontakt til den lokale talehørekonsulent. Her kan man få vejledning i, hvordan man forholder sig mest hensigtsmæssigt, når barnet stammer. Med en tidlig indsats kan man forebygge, at barnets stammen udvikler sig til et alvorligt kommunikationshandicap.
Stemmevanskeligheder
Stemmen skabes, når stemmelæberne i struben sættes i svingninger samtidig med, at der passerer luft fra lungerne forbi de spændte stemmelæber. Den frembragte lyd formes derefter til ord i mundhulen. Hvis et barn har vanskeligheder med stemmen, kan det skyldes en overbelastning af stemmelæberne, f.eks. fordi barnet ofte taler højt eller råber. Herved opstår der en hæshed som i nogle tilfælde får stemmen til helt at forsvinde. Barnet kan opleve, at det bruger mange kræfter på at tale eller at det føles som om, der sidder en klump i halsen. Barnet kan have rømmetrang eller en trang til at lave synkebevægelser. Der kan også være andre årsager til stemmevanskeligheder hos børn, så det er vigtigt at få barnet undersøgt hos en øre-næse-halsspecialist.
Verbal Dyspraksi
Verbal dyspraksi er en medfødt neurologisk betinget motorisk udviklingsforstyrrelse, som kan skyldes en umodning i hjernen. Børn med verbal dyspraksi har forskellige udtalevanskeligheder, der gør, at det kan være meget svært at forstå, hvad de siger. Der skal ofte en langvarig indsats til for at hjælpe børnene til et forståeligt talesprog. Træningen målrettes de specifikke taleproblemer, som barnet med verbal dyspraksi har. Det er vanskeligt entydigt at diagnosticere verbal dyspraksi i relation til andre tale-sprogvanskeligheder og kræver oftest en tværfaglig, specialiseret udredning, hvor der tages udgangspunkt i karakteristika, der i dag er bred enighed om er typiske for børn med verbal dyspraksi. Tegnene kan være usystematiske fejl i konsonanter og vokaler, langsomme og forstyrrende koartikulationsskift mellem lyde og stavelser og uhensigtsmæssig prosodi (tryk, intonation, lydstyrke etc.). Ved mistanke om verbal dyspraksi skal der rettes henvendelse til den lokale talehørekonsulent.