Spædbørn er meget opmærksomme på sproglyde – en opmærksomhed, de har allerede har i fostertilstanden. At afkode et sprogs lydsystem kræver en unik evne til f.eks. at adskille lyde i en sammenhængende masse:
Vi voksne siger f.eks. “Erdusulten?” Her skal barnet så kunne adskille de enkeltstående lydlige enheder med et afgrænset indhold fra hinanden til Er – du – sulten?
Heldigvis kan nyfødte meget præcist skille sproglyde ad – selv sproglyde, som ikke findes på deres eget modersmål. Man kan sige, at babyer fødes som ´verdensborgere´ – parate til at lære et hvilket som helst sprog i verden. I løbet af de første måneder af børns liv tuner de dog efterhånden mere og mere ind på det sprog, der omgiver dem, så de til sidst har størst fokus på at skelne mellem sproglydene i deres modersmål.
I løbet af de første år opbygger barnet ubevidst en stor viden om modersmålets sproglyde, som det sidenhen bruger til at forstå og bruge det sprog, det hører omkring sig.