Kørsel for ældre og handicappede

Handicapkørsel


Skal du på Daghjem eller i Aktivitetshuset?
– kontakt en visitator ved Borgerforløb for at blive visiteret til kørsel, tlf. nr.: 87 80 37 00.
Der er en egenbetaling på 18 kr. pr. tur.

Du bliver kørt af Ældreservice.


Skal du til genoptræning?
– hvis du har behov for kørsel til genoptræning, aftal dette med træningscentret.

Du bliver kørt af Malling Turistbusser.


Flextur – dør til dør tilbud til alle
Læs mere om Flextur her
Kontakt evt. Midttrafik på tlf. nr.: 87 40 83 00.


Teletaxa

– alle kan benytte teletaxa.
Læs mere om Teletaxa her
Kontakt Midttrafik på tlf. nr.: 87 40 83 00.


Rådgivning og vejledning
Borgerforløb
Vitapark, Vitavej 67, dør 4
Tlf. nr.: 87 80 37 00.
Telefontid: kl. 8.00 – 9.00 samt 12.30-13.30.

Borgerservice, Rådhuset, Rådhusgade 3, tlf. nr.: 87 80 33 33.

Skal du til egen læge eller speciallæge?
Hovedreglen er, at du selv skal sørge for at komme frem og tilbage fra den praktiserende læge.
Alene det, at du ikke har adgang til bus, tog eller egen bil berettiger ikke til transport.

Betingelser for at benytte kørselsordning til egen læge/speciallæge:

  • Du må ikke kunne anvende offentlige transportmidler af helbredsmæssige årsager
  • Du skal modtage social pension

Der ydes alene kørsel til og fra alment praktiserende læge samt til og fra nærmeste speciallæge.
Der ydes ikke kørsel til influenzavaccine.

Pensionister, der kan transportere sig selv, kan søge om befordringsgodtgørelse, hvis udgiften overstiger 25 kr.
Dokumentation for dette skal afleveres til Borgerservice på Rådhuset.
Befordringsgodtgørelse udgør altid billigste transportudgift til nærmeste speciallæge.

Kontakt Borgerservice på Rådhuset, Rådhusgade 3, 8300 Odder, tlf. nr.: 87 80 33 33.

Du bliver kørt af Malling Turistbusser.


Skal du på sygehuset?

– er du blevet indkaldt af sygehuset, kan du ringe til Region Midtjyllands Patientbefordring på tlf. nr.: 70 23 62 48.

Dette gælder også, hvis du er blevet henvist til et privat sygehus eller en friklinik.
Se regler for befordring til og fra sygehus.


Kørsel i forbindelse med ansøgning og afprøvning af hjælpemiddel
 – er du i stand til at selv at køre bil eller tage offentlig transport, er du berettiget til befordringsgodtgørelse. Dette udbetales af Borgerforløb.
 - er du ikke i stand til at køre bil eller tage offentlig transport, kan du ansøge om kørsel i Borgerforløb.

Kontakt en terapeut i Borgerløb, tlf. nr.: 87 80 37 00.

Du bliver kørt af Malling Turistbusser.


Handicapkørsel
Læs om handicapkørsel her