Dyr & skadedyr

 

Biavl

Der gælder visse regler for at have bier i villakvarterer.
Danmarks Biavlerforening har i et kontaktbrev fra 1984 givet en generel orientering om, under hvilke hensyn man kan have bier i et villakvarter.

Orienteringen er givet som et resume af afgørelser, der er truffet i en lang række sager, hvor der er klaget over gener fra bier:

  • Antallet af stader afhænger helt af det lokale forhold.
  • Biavleren skal passe bierne ordentligt, begrænse sværmning, og have fredelige bier (skifte dronninger).
  • Der bør være et højt hegn eller en hæk omkring bigården.
  • Biavleren skal sørge for vand til bierne.
  • Allergi overfor bistik kan ikke anvendes som begrundelse for et krav om at få bierne fjernet.
  • Klatter fra renselsesudflugten, der indtræffer tidligt forår, på biler og vasketøj, kan ikke anses for en væsentlig ulempe, og kan derfor ikke alene begrunde et forbud mod bihold.
  • Klage over gener fra bier fremsendes skriftligt til Kommunen.

    Yderligere oplysninger om bier kan fås ved henvendelse til den lokale biavlerforening eller Danmarks Biavlerforening.

Den lokale biavlerforening "Odder og Omegns Biavlerforening" kan findes på adressen: odderbiavlerforening.dk

Danmarks Biavlerforening har en interessant hjemmeside, adressen er: biavl.dk

Duer

Duerne griser på tage og altaner, og de kan ødelægge bygninger og være smittebærende.
Kommunen har ingen forpligtigelse til at gribe ind over for dueplage.

Det kan anbefales at kontakte et firma, der har specialiseret sig i skadedyrsbekæmpelse.

Flagermus

I Danmark og resten af EU er flagermusen fredet, blandet andet fordi deres levesteder er truet. Flagermus bor typisk i nærheden af eller inde i menneskenes bygninger. Beskyttelsen gør det ulovligt at slå flagermus ihjel og at beskadige eller ødelægges deres yngle- eller rasteområder.
Men der er en række forholdsvis simple ting, man kan gøre for at leve op til reglerne om beskyttelse af flagermusene samtidig med, at du kan bygge om.

Yderligere information

For yderligere information og rådgivning om flagermus i huse kan folderen ”Gode råd om flagermus i huset” anbefales. Folder er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Zoologisk Museum og Dyrenes Beskyttelse. Du kan også finde oplysninger på Naturstyrelsens hjemmeside.

Det er muligt at søge råd og vejledning om flagermus, udslusning og om alternative yngle- og rasteområder hos  Naturstyrelsens vildtkonsulenter.

Det er også Miljøministeriet - Naturstyrelsen, der er myndighed i forhold til sikring af fredede dyr.

Fluer

På alle husdyrbrug skal der foretages fluebekæmpelse for at minimere gener i forhold til omkringboende.
Bekæmpelse kan foretages kemisk eller biologisk.
 
Generelt starter fluepopulationen med at udvikles i marts/april måned. Derfor er det vigtigt at starte bekæmpelse i denne periode.
Fluer lægger æg eller larver, som forpupper sig og udvikles til fluer. Processen varer fra 2 til flere uger.
 
Du kan læse nærmere omkring fluebekæmpelse på Statens Skadedyrslaboratorium.
 
Kommunen kan gribe ind og meddele et påbud eller en henstilling, såfremt flueplagen skyldes naboens dyrehold. Flueplagen skal være meget kraftig og give anledning til væsentlige gener, før der kan gribes ind.

En klage over flueplage skal fremsendes skriftligt til Odder Kommune på email: miljoe@odder.dk.

Hunde

Gøende hunde

Hunde må ikke give anledning til støjgener for naboerne på grund af vedvarende gøen.
bekendtgørelse nr. 76 af 21. januar 2015 af lov om hunde (hundeloven) §4, er der følgende bestemmelse:

"Forstyrrer en hund de omboendes ro, ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette besidderen (ejeren) pålæg om at holde hunden indelukket, eller hvis denne foranstaltning ikke hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket, at lade den fjerne."

Klage over støjgener fra gøende hunde skal indgives til Politiet.

Strejfende hunde

Hunde må ikke strejfe frit omkring, de skal holdes i snor eller holdes indelukket bag hegn på egen grund, jf. Hundelovens §3.

Generelt henvises til lov om hunde, lbk nr. 76 af 21. januar 2015. 

Hundehold og miljøregler

Miljølovgivningen indeholder en række regler som er rettet mod hundehold. Reglerne skal sikre at der ikke opstår gener for eller forurening af omgivelserne på grund af hold af hunde.


Der skelnes i miljølovgivningen mellem erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige hundehold. Det er udelukkende hundeholdets karakter og antallet af hunde der afgør om hundeholdet er erhvervsmæssigt. Økonomiske og skattemæssige forhold har ingen betydning for om hundeholdet i miljømæssig henseende betragtes som erhvervsmæssigt.

Ikke-erhvervsmæssige hundehold

Et hundehold der består af højst 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger betragtes ikke som erhvervsmæssigt.

Sådanne hundehold er omfattet af bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter.

Reglerne for sådanne hundehold er meget begrænsede. Reglerne skal dog blandt andet sikre at kommunen har mulighed for at gribe ind hvis et hundehold skulle medføre væsentlige gener for eller forurening af omgivelserne.

Erhvervsmæssige hundehold

For erhvervsmæssige hundehold gælder der helt andre håndfaste regler omkring etablering, udvidelse og ændring.

Hvad er et erhvervsmæssigt hundehold?

Hundekenneler, hundehandler, hundepensioner og øvrige hundehold med 5 eller flere voksne hunde (over 18 uger) samt dyrehospitaler og dyreklinikker hvor hunde er interneret i forbindelse med behandlingen betragtes som erhvervsmæssige hundehold. Disse benævnes fremover som hundehold.

Disse hundehold er omfattet af reglerne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1318 af 26. november 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Bekendtgørelsen indeholder regler for anmeldelse, lokalisering, drift m.m. af hundehold.

Anmeldelse af etablering, udvidelser og ændringer

Inden etablering, udvidelse og ændring af hundehold skal der indsendes anmeldelse til kommunen. Pligten til at anmelde gælder uanset om der foretages bygningsmæssige ændringer eller ej.

En anmeldelse bør mindst indeholde en beskrivelse af hvad der søges om (herunder tegninger), placeringen af anlæg (løbegårde, stalde m.m.) i forhold til vandløb (herunder dræn), søer, omgivende ejendomme samt eksisterende og fremtidige (jf. kommuneplan) byzone- og sommerhusområder. Kommunen kan ofte være behjælpelig med at finde nogle af oplysningerne.

Lokalisering

Specielt i forbindelse med opstart af et hundehold er det vigtigt at kontakte kommunens miljøafdeling for at få afklaret om det sted man har udset sig må anvendes til formålet. Kommunen har ikke mulighed for efterfølgende at lovliggøre et hundehold der er placeret ulovligt. Eneste mulighed for at lovliggøre forholdet er at kræve hundeholdet fjernet eller reduceret til under 5 voksne hunde.

Afstandskravene for lokalisering af hundehold er følgende: 

  Hundekenneler og andre hundehold med 5 eller flere voksne hunde (over 18 uger). Hundepensioner. Dyrehospitaler og dyreklinikker med hunde interneret i forbindelse med behandling.
Til nabobeboelse. 100 m 200 m 200 m
Områder, der ifølge kommuneplanens
rammedel er udlagt til fremtidigt by-
zone- eller sommerhusområde.
200 m 300 m 300 m
Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig
og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lign.
200 m 300 m 300 m
Eksisterende byzone- eller sommerhusområde. 200 m 300 m 300 m

Det skal bemærkes, at afstanden regnes fra det sted, hvor der etableres, udvides eller ændres.

Kommunen har mulighed for at dispensere fra afstandskravene men kun i forbindelse med mindre udvidelser eller ændringer. Etablering er derfor kun tilladt når afstandskravene overholdes.

Lokaliseringen af et hundehold kan desuden kræve tilladelse efter anden lovgivning f. eks. Naturbeskyttelsesloven og Planloven.

Placering af løbegårde, møddinger m.m.

Ved etablering, udvidelse og ændring af hundehold skal bygninger til hunde, hundegårde, løbegårde samt anlæg til opbevaring af gødning mindst overholde de nedenfor anførte afstandskrav.

  • Til enkelt vandindvindingsanlæg 25 m
  • Til fælles vandindvindingsanlæg 50 m
  • Til vandløb (herunder dræn) og søer 15 m
  • Til offentlig vej, privat fællesvej og naboskel 15 m
  • Til levnedsmiddelvirksomhed 25 m
  • Til beboelse på samme ejendom 15 m

Kommunen kan meddele dispensation hvor det ikke er muligt at overholde disse afstandskrav.


Kræves der dispensation skal det i forbindelse med ansøgningen oplyses hvorfor anlægget ikke kan placeres så det overholder afstandskravene.

 
Dispensationer vil normalt være ledsaget af vilkår som skal sikre at der ikke opstår risiko for forurening eller gener for omgivelserne. Vilkår kan omhandle renholdelse af anlæg samt støjreducerende tiltag.

Indretningskrav m.m.

Bygninger og lignende indretninger til hunde skal overholde kravene om indretning af stalde m.v. Det vil blandt andet sige at bygningerne skal være forsynet med fast gulv af eksempelvis beton. Afløb fra arealer hvor der går hunde skal ledes til en ajlebeholder eller lignende.

Bestemmelserne i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. om opbevaring og anvendelse af gødning, finder også anvendelse for erhvervsmæssigt hundehold. Det vil sige at gødning fra hunde skal opsamles, opbevares og anvendes til gødskningsformål.

Brugerbetaling for tilsyn

En lang række virksomheder skal betale brugerbetaling for den tid kommunen bruger på tilsyn med virksomheden. Brugerbetalingen skal bidrage til dækning af kommunens omkostninger i forbindelse med tilsynet.

Hundepensioner, hundehandler, hundekenneler og andre hundehold med mere end 9 voksne hunde (over 18 uger) er omfattet af bestemmelserne om brugerbetaling.

Der betales udelukkende for den tid kommunen har brugt i forbindelse med tilsynet med virksomheden. Reglerne om brugerbetaling fremgår af Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven og lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Husmår i parcelhus og sommerhus

Husmår på loftet

Flere og flere oplever at få besøg af husmår på loftet. Tidligere holdt den mest til i små skove og ældre, stråtækte huse på landet. l dag opleves husmårer ofte i både byernes parcelhuskvarterer og i sommerhusområder.

Undgå husmår på loftet

Læs mere på Naturstyrelsen hjemmeside om hvad du selv kan gøre for at undgå husmår på loftet: http://naturstyrelsen.dk/75551

Udlån af fælder fra Odder Jagtforening

 

Odder jagtforening er tilbyder ikke udlån af fælder i husmårens yngleperiode  1.4 - 31.7

Hvis det ikke lykkes at fordrive husmåren tilbyder Odder Jagtforening opsætning af fælder i Odder Kommune.

Foreningen sørger for levering, opstilling og evt. tømning af fælden. Opstilling og tømning af fælden sker i overensstemmelse med gældende love og bekendtgørelser.

Arbejdet med at opstille og tømme fælder er frivilligt og ulønnet arbejde af jagtforeningens medlemmer.

Der skal alene betales kørselspenge og eventuelle udgifter til lokkemad. Dette betales direkte til den person der opsætter og tømmer fælderne.

For henvendelse vedr. udlån af Odder Jagtforenings fælder, kontakt Erik Thrue på 51 28 95 79.

Hvepse / gedehamse

Hvepse bøtte

Det kan være meget generende at have et hvepsebo tæt ved husets døre, udendørs opholdsarealer, eller i hækken når den skal klippes.
Hvepse er ikke særlig aggressive, men de vil gerne smage på alt, der stilles frem på frokostbordet på terrassen, og det kan være meget generende. Hvepsen kommer ikke for at stikke, men kun for at hente mad til ynglen i boet, den stikker kun hvis den bliver klemt, eller hvis den er søgt ned i en åben flaske med drikkevarer eller andet lækkert.

Der er mange måder at bekæmpe hvepse på, en simpel metode kan være at fylde en blanding af saft og vand i flasker, som stilles der hvor hvepsene kommer (saft fra rødbeder, agurker eller de marinerede sild er udmærket). Flasken skal kun være halvfuld, så virker den som en fælde, idet hvepsen har svært ved at finde ud igen, den drukner i væsken.

Der kan købes hvepsefælder, der har samme funktion og virkning.

Der findes mange måder hvorpå man kan fjerne et hvepsebo. Metoden der vælges, afhænger af hvor boet er, og om det er let tilgængeligt.
Hænger boet frit, kan det fjernes ved at liste en plastpose op omkring boet og dræbe hvepsene ved at klemme boet sammen, så hvepsene ikke får tid til at stikke. Det kræver, at man anvender handsker.

Det er straks langt mere vanskelig at fjerne et hvepsebo i udhænget og lignende steder, hvor man kun kan se hullet eller stedet, hvor hvepsene flyver ind og ud. Statens Skadedyrslaboratorium anbefaler, at anvende insektpudder, der sprøjtes på med en pudderblæser omkring og ind i hullet.

Har man ikke selv mod på at fjerne et hvepsebo, anbefales det at kontakte en lokal biavler, enten gennem Odder og Omegns Biavlerforening eller søg på skadedyr på fx De Gule sider.

Vejledning i hønsehold i Odder Kommune

Før man etablerer et hønsehold

Hønsehold kan give anledning til støj- og lugtgener, samt eventuel tilhold af rotter. Etablering bør derfor altid ske under ordnede forhold.
Kommunen anbefaler, at du tager naboer med på råd om eksempelvis placering af hønsehuset, indretning og drift for at forebygge eventuelle klager, hvis du påtænker at etablere et hønsehold.

Inden opførelse af hønsehus og -gård kan det være en god idé at kontakte kommunens afdeling for Byggeri, så bestemmelserne i bygningsreglementet bliver overholdt. 
Bemærk at der kan være lokale vedtægter i ejerforeninger vedrørende hønsehold.

Krav til indretning og drift

  • Hønsehold skal etableres med et hønsehus og en indhegnet hønsegård, der skal sikre, at hønsene ikke kan færdes frit.
  • Hønsehuset og -gården skal placeres mindst 2,5 meter fra skel og skal mindst være 2 m2 pr. 3 hønsefugle.
  • Hønsehuset skal være sikret mod rotter.
  • Foderet bør opbevares i skadedyrssikrede beholdere. For at undgå eksempelvis rotter, bør beholderne hæves ca. 35 cm over terræn og være ca. 60 cm dybe.
  • Ved hold af haner, hanekyllinger eller i tilfælde af støjgener i nat- og morgentimerne, skal fuglene holdes indelukket i et mørkelagt hønsehus fra kl. 20.00 til kl. 07.00 i hverdage og fra kl. 20.00 til kl. 08.00 lør-, søn- og helligdage.
  • Hønseholdet må ikke give anledning til væsentlige lugtgener og der skal rengøres i hønsehuset mindst en gang om ugen. Gødning fra hønsene skal enten fjernes fra ejendommen via dagrenovation, komposteres eller straks nedgraves i jorden på et egnet sted.
  • Giver dit hønsehold anledning til klager kan kommunen afgøre om hønsehuset skal støjisoleres eller evt. fjernes.

Fugleinfluenza

I forbindelse med fugleinfluenza har Fødevarestyrelsen indført en række regler for hobbyhold af fjerkræ. På Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk findes mere information om fugleinfluenza.

Katte

Henvendelse om udlån af fælder til indfangning af vilde og herreløse katte kan rettes til

  • Inge Lise Laursen, Rådhusgade 76, 8300 Odder tlf. 51 92 48 90

Der gælder særlige regler for indfangning af vilde og herreløse katte, reglerne findes i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 384 af 17.07.84, hvori der i § 2, stk. 1 og 3, findes følgende bestemmelse:

Stk. 1. Indfangning og aflivning af herreløse katte må kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret og fører tilsyn med. Indfangning med henblik på aflivning må kun ske efter anmodning fra kommunen, medmindre dyrlægen finder, at aflivning må anses for påkrævet af dyreværnsmæssige grunde.

Stk. 3. Indfangning med henblik på andre foranstaltninger end aflivning kan ske efter anmodning fra enhver." 

Nyttig adresse:

Mosegrise og muldvarpe

Du kan få hjælp til bekæmpelse af mosegrise og muldvarpe af firmaer, der bekæmper skadedyr.

Murbier

Murbierne arbejder udelukkende på lune solvente facader med løs mørtel. De bor enkeltvis og graver huller i fugemørtelen til reder.

Murbierne kan give anledning til skader på murværket, hvis de får lov at udvikle sig over en længere årrække. Murbierne kan bekæmpes ved at udkradse den løse mørtel i fugerne, og udføre en ny fugning med mørtel, der har en styrke på mindst KC 60/40/850 (en standardmørtel der kan købes ved trælasthandlen).

Du kan få hjælp hos firmaer der bekæmper skadedyr.

Mårhunde bekæmpes på kommunale arealer

Mårhunde er effektive rovdyr, der spreder og formerer sig hurtigt. De kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr med lignende levevis som ræv og grævling og de kan udgøre en trussel mod fugle. Miljøstyrelsen har lavet en indsatsplan mod mårhunde i Danmark.

Jægerne fra Mårhundegruppen Odder & Omegn samarbejder med Miljøstyrelsen om bekæmpelse af mårhunde, og har i den forbindelse sat fælder op på udvalgte kommunale arealer.

Fælderne vil være mærket med navn og telefonnummer og bliver tjekket morgen og aften. Fælderne vil være overvåget af vildtkameraer. Hvis der fanges andet end en mårhund slippes dyret løs hurtigst muligt.
Hvis du ser en mårhund levende eller trafikdræbt, kan du ringe til mårhundekoordinatorer Poul-Arne Madsen 40 44 19 45 Claes Møller-Rasmussen 26 75 01 40.

Vil du vil vide mere om bekæmpelse af mårhunde kan du gå ind på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Rotter

Digitale anmeldelser sendes direkte til bekæmperen som iværksætter bekæmpelsen af rotter. Bekæmpelse sker ikke hurtigere ved telefonisk henvendelse.

Kommunen bekæmper rotter, hvor der er konstateret rotter. Den kommunale bekæmpelse er ikke forebyggende og det er ikke lovligt at udlevere gift til privatpersoner.

Kan du ikke foretage digitale anmeldelse kan du ved henvendelse til Den Digitale Hotline på 70 20 00 00, indenfor åbningstiden, få hjælp til at foretage anmeldelsen.

Har du et ønske om jævnlige fastlagte besøg, som skal forebygge mod rotter, bør du tegne en privat sikringsordning. Private sikringsordninger har til formål at standse rotterne før de bliver et problem og betyder, at du får et privat firma til at forebygge mod rotter på din ejendom, inden der konstateres rotter.

Odder Kommune opkræver årligt et gebyr for rottebekæmpelse. Dermed bliver ejendomsejer ikke faktureret for et besøg af rottebekæmperen, men kan frit anmelde formodning om rottetilhold via link på denne side.
Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og beregnes, gældende fra 1. januar 2024, på baggrund af ejendommens areal, som oplyst i BBR, forud for det år, som opkrævningen dækker.
Gebyret beregnes som en sats pr. bebyggede antal kvadratmeter, hvorimod tidligere beregning skete med udgangspunkt i ejendommens samlede værdi. For ejerlejligheder beregnes gebyret som en sats pr. kvadratmeter samlet bolig- og erhvervsareal.
Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele dispensation for betaling af gebyret.

Mere information om rottebekæmpelse

handlingsplan-for-bekaempelse-af-rotter-i-odder-kommune

Ræve i haven

Skov- og Naturstyrelsen giver en række gode råd under overskriften Ræve i byenhttps://www2.skovognatur.dk/udgivelser/2002/raevefolder/Byraeve.htm 
 
Der kan også søges råd og vejledning ved henvendelse til Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent:
 
Naturstyrelsen, Søhøjlandet
Vejlbo, Vejlsøvej 12
8600 Silkeborg
Vildtkonsulent Lars Bruun Hansen
E-mail: lbh@nst.dk
Direkte tlf. 72 54 39 44
Mobil tlf. 40 30 05 76
 
Ræven er omfattet af lov om jagt og vildtforvaltning og de tilhørende bekendtgørelser.
Ræve må jages fra den 1. september til 31. januar. I jagttiden må ræve jages af personer med gyldigt jagttegn, og på områder hvor jagt er tilladt.

Råger

Det er dog muligt for en grundejer at søge om tilladelse til at regulere voksne fugle i perioden 15. januar til 15. marts samt rågeunger uden for reden i perioden 1. maj – 15. juni

Tilladelser søges ved Naturstyrelsen

Ved regulering af kolonier i bymæssig bebyggelse skal der tages kontakt til Østjyllands Politi med henblik på eventuel polititilladelse efter Ordensbekendtgørelsen.
 
Hvis du ikke selv har jagttegn kan du kontakte Steen Bertelsen fra Odder Jagtforening på 20963250 og lave en aftale om regulering.

Råger på kommunens arealer

I Odder by er der syv rågekolonier samt én i Hou. Kolonien ved Skovbakken er den største. For at kolonierne ikke skal vokse yderligere, og for at der ikke skal ske yderlige kolonidannelse i byen, foretager Odder Kommune regulering af råger. Reguleringen foretages i praksis af lokale jægere.

Odder Kommune har udarbejdet en målsætning for regulering af råger på kommunale arealer i Odder Kommune. Målsætningen kan læses her

Snegle

Du kan læse mere om sneglen og hvordan du bekæmper den på Naturstyrelsens hjemmeside.

Sæler, marsvin og hvaler

Står du i en situation, hvor et dyr er i nød, kan du hele døgnet alle dage i året ringe og få hjælp hos Dyrenes Vagtcentral.

Døde sæler

Finder du en død sæl på stranden, så kontakt: Fælles drift og Service, tlf. 87 80 36 63
Oplys gerne nummeret på stranden (redningsvejnummer), for hjælp til lokalisering.

Forladte sælunger

Møder du en sælunge på stranden, så er det bedste råd at lade den være og holde afstand! Du bør under ingen omstændigheder røre sælunger.

Der er ingen grund til at ringe efter hjælp på grund af sælunger, der ligger alene i juni og juli. Moderen kommer normalt til ungen én til to gange i løbet af natten, hvor der er fred og ro på stranden for 10-20 minutters samvær. 

Ligger en sælunge på siden, og stritter med en forluffe og ser lidt ynkelig ud, så er det for at aflaste brystkassen og trække vejret. Sæler kan ikke ligge på ryggen.

Læs mere om sæler her på Naturstyrelsens hjemmeside.

Hvaler

Zoologisk Museum i København har sammen med Fiskerimuseet stået for projektet: "Fokus på hvaler i Danmark". Hjemmesiden om hvaler vedligeholdes "på lavt blus".

Læs om projektet på hjemmesiden: hvaler.dk

Zoologisk Museum er fortsat interesseret i oplysninger om havpattedyr i Danmark. Har du en usædvanlig observation, kan du kontakte Fiskeri- og Søfartsmuseet, der tager sig af indsamling og registrering. Statens Naturhistoriske Museum skal udelukkende kontaktes i tilfælde af strandede store hvaler.

Fiskeri- og Søfartsmuseet
Tarphagevej 2
6710 Esbjerg V
Telefon 7612 2000