Bolig - type og størrelser

Nedenfor findes en kort beskrivelse af de 2 typer af lejligheder, som findes på Stenslund.
Inden du beslutter dig for om du ønsker at bo på Stenslund, er du meget velkommen til at lave aftale om, at komme på besøg for at se stedet.

Stenslundcentret set fra drone

Stenslund 9A og 9B:

Hver lejlighed er på ca. 42 m2 , indeholder stue, badeværelse samt et lille køkken med 2 kogeplader, emhætte og køleskab med frostboks. Der er desuden egen terrasse.

Lejlighederne har hvide vægge - klædeskab og køkken er i lyst træ.
Væggene kan males efter eget ønske, men ved fraflytning skal de dog atter være hvide.

Indgangsdørene vender ud mod et større fællesareal med køkken og stue.  Der forefindes desuden bryggers med vaske- og tørrefaciliteter.

Stenslund 4:

Hver lejlighed er på 65 m2 inkl. fællesarealer. Lejligheden indeholder stue/værelse, badeværelse samt et lille køkken med mulighed for kogeplader samt køleskab med frostboks.

Der er vaske/tørremaskine i alle lejligheder samt en værdiboks.
Desuden hører til alle lejligheder enten terrassedør til fransk altan (1. sal) eller egen terrasse (stuen).

Lejlighederne har hvide vægge - klædeskab og køkken er i lyst træ.
Væggene kan males efter eget ønske, men ved fraflytning skal de dog atter være hvide.

På begge etager findes fælles køkken, dagligstue og bryggers.

Henvendelse til

Centerleder
Lotte Bundgaard Lambek
E-mail: lotte.lambek@odder.dk
Tlf.: 2031 1801

Assisterende leder
Marianne Nyland Madsen
E-mail: marianne.nyland.madsen@odder.dk
Tlf.: 2090 2335

eller

OK fonden på tlf. 33 85 45 00.

Kort tid efter at borgeren har sagt ja tak til en ledig lejlighed, fremsendes lejekontrakt fra OK-fonden. Heri fremgår de gældende priser for indskud, husleje, a conto vand, varme, el og antenneafgift. 
 
Nøgler til lejligheden udleveres af viceværten. Møblering og ophæng af gardinerne, lamper, billeder ol. påhviler lejeren. Beboere, der ønsker farvede vægge, kan male efter eget ønske. 

Før indflytning tager Stenslundcentret kontakt til den kommende beboer, og der laves en aftale om besøg/rundvisning på centeret før selve indflytningen. Teamkoordinator i det pågældende hus tager efterfølgende kontakt med henblik på at aftale et besøg i eget hjem, så de praktiske detaljer kan planlægges.

Læge

Beboerne vælger selv deres læge efter sygesikringens regler. Ønsker man at benytte de tilknyttede plejehjemslæger, skal man på Stenslund vælge Lægeklinikken i Odder, Vitapark. Ina Weile og Christian Wetterstein Pedersen er tilknyttet Stenslund.

Medicin

Hjælp til medicinadministration sker efter aftale. 

Boligydelse-varmehjælp-indskudslån

Ovenstående søges via henvendelse til socialafdeling i Odder Kommune. Dette skal være søgt senest 4 uger efter indflytning. 

Opsigelse og fraflytning

Beboeren eller dennes pårørende skal stile opsigelse af lejemål til OK-fonden. Procedure vedr. fraflytning udleveres af vicevært eller personale.

Udgift til istandsættelse af lejligheden fratrækkes indskuddet samt vedligeholdelseskontoen. Istandsættelsen foretages af et af OK-fonden godkendt malerfirma.

Spørgsmål rettes til:

Centerleder
Lotte Bundgaard Lambek

E-mail: lotte.lambek@odder.dk
Tlf.: 2031 1801

Assisterende leder
Marianne Nyland Madsen
E-mail: marianne.nyland.madsen@odder.dk
Tlf.: 2090 2335

OK-fonden
Lersø Parkallé 112, 2
2100 København Ø
Telefon: 3385 4500
E-mail: info@ok-fonden.dk
hjemmeside: ok-fonden.dk

Rengøring, vask, indkøb og andre praktiske bistandsopgaver sker efter gældende kvalitetsstandarder i Odder kommune.